Tirsdag den 31. december 2019
Så ramte vi årets sidste dag! Wow for et år – der er bare sket så meget i det forgangen år. Fra vi tog beslutningen om at skifte Danmark ud med Grønland i de sidste dage af 2018, kontrakt underskrivelse i januar og farvel til min arbejdsplads igennem 20 år.
Farvel til børn og familie
og pludselig stod jeg i Nuuk og startede på et helt nyt liv. Skulle bo i lejlighed, tage bus på arbejde og lære en masse nyt på kort tid og vænne sig til at undvære Janne, børnene og familien. Heldigvis er Messenger god til videosamtaler.
og så gik tiden hurtigt, pludselig var der gået 6 uger, det blev påske og Janne kom på ‘besøg’.
Det blev også i april måned at vi tog den første sejltur i en lang række af ture i Godthåbsfjorden:
Flere sejlture:
https://greenland.damborg.org/2019/04/27/tredie-sejltur/
https://greenland.damborg.org/2019/05/12/kangeq/
https://greenland.damborg.org/2019/06/15/qooqqut-igen-og-hvaler/
https://greenland.damborg.org/2019/06/23/ameralik-fjorden/
https://greenland.damborg.org/2019/08/26/lille-soendags-sejltur/
https://greenland.damborg.org/2019/07/28/kobbefjorden/
2019 bød også på det først besøg fra DK, forhåbentligt det første i en lang række af besøg af venner og familie. Steen og Lene besøgte mig i en uge i juli. Vi har en forrygende uge, med vandretur omkring Lille Malene, sejltur og fiskeri. De har meldt deres ankomst igen i 2020 i uge 30-31 og min søster og bror kommer på besøgt i uge 27. Det glæder vi os meget til.
Pludselig var sommeren næsten ovre og det var tid til at drage til DK for at få hus, Janne og Hans pakket sammen og flyttet til Grønland. Det blev de meste hektiske uger i vores liv, nogensinde! Selvfølgelig var der hyggelige stunder, besøge børnene en 60 års fødselsdag o.l. Men slutspurten var VILD!
Men alt gik jo godt og det lykkes at komme helskindet til Nuuk, med bagage og hund. Den første uge kom vi også igennem, på trods af lidt jet-lag og mange nye ting. Permanent lejlighed, nyt midlertidigt kontor og en hund der skulle vænne sig til at bo i lejlighed.
I oktober blev vi bådejere, vildt mærkelig at eje et sø-fartøj. Men det giver så en glimrende undskyldning for at melde sig til forskellige aftenskole kurser. VHF kurset og eksamen er i hus, så nu venter sejl duelighedsbeviset i januar og februar.
Så rammer december, man bliver lige overrasket hver gang! Med farvel til Eigil, julefrokost og andre sociale arrangementer.
Julen blev helt anderledes end andre år, nu hvor vi desværre ikke kunne være sammen med børn og familie, tog vi springet helt ud i en helt afkoblet jul, afkoblet fra strøm, rindende vand og mobildækning! Vi havde nogle fantastiske dage med stearin lys, petroleum varme. Ture på snesko!
Dejligt afslappede kunne vi vende retur til Nuuk, have en enkelt arbejdsdag før vi kunne fejre at 2019 var slut. Dagen startede med blæst og sne, så det så ikke godt ud for nytårs fyrværkeriet. Folk havde nu også ‘øvet’ sig i nogle dage. Fyrværkeri er det helt store heroppe, hvor stort skulle vise sig i løbet af aftenen.
Om eftermiddagen er der en tradition for i Nuuk, at alle lastbiler i byen kører i kortege rundt i hele byen og slutter af på havnen med fyrværkeri. Der var ca. 35 lastbiler i kortegen. Inden da så vi selvfølgelig Dronningens nytårstale, mærkeligt at det er kl 14:00.
Vi havde inviteret en fra mit arbejde. Han er næsten lige flyttet til Nuuk, uden familie. Vi startede kl 19 med G&T, selvfølgelig med indlandsis i, som vi selv havde fange på en af vores sejlture. Helt klart is som har nogle tusind år på bagen. Vi havde lavet let menu, hvor det meste skulle i ovnen og derefter direkte på bordet. Kollegaen sørgede for drikkevare.
Klokken 20:00 brød første del af fyrværkeriet ud, da her går Danmark ind i det nye år. Vi havde ikke lige tænkt på at vi bor med sådan en fin udsigt. Der var rækker af biler, incl. ambulancen, for at se ud over byen.
Svært at filme med mobil telefonen, men det giver da en ide af omfanget, og klokken var så kun kl 20. Vi havde inden skrevet og snakke med børnene og ønsket dem godt nytår!
Vi hyggede over middagen, god vin og drinks. Kl 00:00 åbnede vi Champagne og udbragte en skål for det nye år, men noget der mindede om 3 verdenskrig gik igang udenfor. Husk lyd.
Noget vi aldrig har set i Dk var, at der blev fyret mængder af nødraketter af. Vi havde hørt at det var ok og mange fyrede nødraketter af, som var for gamle. Men i den mængde. På et tidspunkt talte vi over 20 stk.
Flot så det ud . Vi sluttede aftenen omkring kl 02:30 og er nu klar til 2020!
GODT NYTÅR TIL ALLE!