Slutspurt og hvem slukkede lyset?

Mandag den 2 december til søndag den 8 december 2019

Så er slutspurten sat ind, Eigil som har været projektleder på hele ERP projektet de sidste 3 1/2 år rejser retur til Dk den 10 december så det er hans sidste uge på jobbet og vi skal derfor havde overdraget så meget viden som muligt. Jeg har ansat en Projektleder som konsulent de næste 3 mdr. mens vi leder efter en permanent løsning. Så denne uge har været præget af mange møder, samtidigt har jeg haft to jobs da vores kontorchef måtte rejse til Dk til begravelse dette samtidigt med at slutspurten også er sat ind for at få Qeqqata kommune helt i drift på ERP. Så er travl uge som sluttede af med et farvel arrangement til Eigil, med dart turnering på Ambassaden og efterfølgende middag på Herford Beef, som ligger i Hotel Hans Egede. Eftermiddagen tog en en gang Grønlandsk kaffe i Hotellets Skyline bar. Hyggelig aften hvor vi fik sagt godt farvel til Eigil.

Hvem slukkede lyset? Torsdag aften hvor vi var på vej ud med Hans omkring 17:30 gik strømmen i hele kvarteret. Alt gik i sort (godt vi ikke tog elevatoren ned) Det blev næsten helt sort, kun i de lejligheder hvor man havde batteridrevne lyskæder, var oplyste. Vi forsatte op af vejen og der gik ikke mange minutter før der kom børn løbende ud med lommelygter. Det var faktisk dejligt at alt det lys blev slukket, så kan man se stjernehimlen (Karlsvognen vender forkert ;-)) og månen som var på vej op over fjeldet Store Malene. Vi nåede at gå tur med Hans og komme hjem igen, før strømmen vendte tilbage. NU vi er ved lys, så går man meget op i at man har en stor julestjerne med lys i vinduet. Alle offentlige bygninger har næsten en julestjerne i hvert vindue. Jeg fik købt en i sidste weekend. Det er nemlig sådan, at hvis man ikke har en julstjerne i vinduet så tror folk at man er Jehovas vidne og det vil vi jo ikke havde siddende på os.

Ugen har også indeholdt en masse dejlig frostvejr og så lidt vind giver en ret god Chill faktor, så lange underhyler og overtræksbukser har været nødvendigt.

Vi har fået en del sne, så skiløjperne er så småt ved at åbne. Vi nøjes indtil videre bare med alm. gå ture i sneen og og snefygningen.

Lørdag aften var vi inviteret til middag ved et par, fra vores Grønlandske historie aftenskole hold. De bor lige neden for bakken. Hun er socialrådgiver i kommunen og han er gået på efterløn. Det var en meget hyggelige aften, vi har flere fælles interesser, camping, sejlads o.l.

Søndagen blev brugt op lidt arbejde og afslapning og til at tage en lille video af hvordan dagen forløb ind over Nuuk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *