Søndag den 24 maj 2020
Nu skulle det prøves – overnatning i båden og med Hans ombord. Da vi skulle have lidt forskellige ting med til turen tog vi en taxa ned til både. Der er ikke kommet både på hver side af vores plads, så vi kunne dreje både så den kom til at lægge med siden til broen, så det var nemt at løfte Hans ombord. Vi drog ud i det fineste vejr med begge letmatroserne på agterdækket.
Vi havde beslutte at tage ind til Uummannaq øen, som ligger et godt stykke inde i fjorden. Der er en tidligere missions station på øen, som Herrhutterne oprettet sidst i 1800 tallet. Den lukkede først i år 1900. Jeg var der sidste år med Eigil.
Vi havde det fineste vejr inde i fjorden, helt fladt og blankt vand.
Helt perfekt til Whale Spotting, så på vejen tog vi en pause, lavede kaffe og hold øje, men desværre ingen hvaler denne gang. Så vi forsatte længere ind i fjorden.
Da vi nærmere os øen, blæse det lidt op og der komme bølger. Øen ligger for enden af et langt fjord strøg, så hvis vinde er i den rigtigt retning kan den få lidt fart på. Samtidigt havde ‘nogen’ lagt et på mindre isbjerge hvor vi skulle anker op.
Vi sejlede lidt rundt for at finde et godt sted at ankre op og holde øje om om isbjergene bevægede sig, men de lå på grund. Det var på vej til lavvande så vi have nogle timer til at tidsvandet vendte, hvor der så var risiko for at isbjergene ville komme fri og begynde at drive.
Med ankret godt forankret.. hø-hø begyndte operation… Få Hans i gummibåden og ind til land. Vi bandt gummibåde stramt til selve båden og Janne entrere gummibåden først og kun med lidt overtalelse (mindre skub og træk i hans line) fik vi Hans ombord. Selvfølgelig iført redningsvest! En kort rotur og vi var vel i land.
Vi blev ramt af en sand varmebølge da vi kom i land, temperaturen var over de 20 grader og vi kunne smide både jakker og trøjer.
Vi besluttet at gå en runde ind over øen og retur langs stranden. Der er allerede blomster i flor, de er ikke store med de er der. Det er en kort sommer så naturen har travlt.
Hans kunne bare gå frit, hvilket lod til at passe ham godt.
Det ser ud til at være dejligt at rulle sig og helt ok når det er på sten, men når man så også ruller sig i rensdyr lav, så har det en vis effekt på pelsen. Læs: den bliver FYLDT med lav. Vi havde heldigvis taget en børst med til ham, så det kunne fjernes igen.
Skøn vandretur i varmen – og bare nyde stilheden, kun afbrudt af enkelte ‘skud’ så er is der brækker af isbjergene.
Vi endte tilbage ved gummibåde og besluttede at det var tid til frokost. Vi havde tage øl med som vi lagde i vandkanten, under et par sten, så de kunne blive kolde. Jeg roede ud til båden for at hente vores medbragte mad. Nu kommer vi til turens første lektion…… Bind ALTID gummibåden godt fast 2 steder. Jeg skulle bare hente vores mad, så jeg var nok lidt sløset med det ene reb som gummibåde bliver bundet fast med, så da jeg ville sætte en lang line på det andet reb, så vi kunne trække os ud til båden når vi skulle retur i stedet for at ro, kom der en stor bølge og rev rebet ud af min hånd og da jeg ikke havde sat det andet reb ordentligt fat, drev gummibåden væk fra båden…. FUCK. Skulle jeg hive ankret op og sejle efter gummibåde eller. Da jeg så at den havde kurs mod stranden hvor Janne og Hans var tænke jeg at det var der ingen grund til. Janne ville kunne få fat i gummibåden og ro ud efter mig. Den første del af planen gik fint, gummibåden drev fint ind på stranden men…………….. Janne ved ikke hvordan man ror!!! (det er squ en mangel i hendes opdragelse) Både lå så langt ude at jeg ikke kunne kaste en line ind på stranden, så jeg måtte have ankret op, sejle tættere på stranden og kaste en bøje med en line ind, så Janne kunne fastgøre gummibåde og jeg kunne hale den ud til båden. Jeg sejlede lidt længere ud og smed ankret. Da ankret havde godt fast kunne jeg så ro ind til stranden og vi kunne få lidt frokost. Der var dog lige den udfordring at vi ikke kunne finde de to øl, vi havde sat til afkøling. Efter lidt eftersøgning, fik jeg øje på dem, 2-3 meter ude i vandet, så langt ude at jeg måtte tage gummibåde ud og hente dem. Det går stærkt med tidevandet!!!!! Vi nød meget kolde øl og frokost i solen, skønt. Mens vi spiste løb der et stort drøn og ca. 1/4 del af de isbjerg som lå tæt på båden brækkede af.
Vi holde godt øje med det is der var brækket af, at det ikke drev hen mod båden og at resten af isbjerget ikke begyndet at drive også. Men det trak sig væk fra båden så der var ingen fare, men også en reminder om at det er store naturkræfter som man skal have respekt for. Vi fik fint Hans ombord i gummibåden igen og kunne trække os ud til båden. Her er turen ind til øen.
Vi havde talt om at overnatte ved øen med det blæse op og bølgerne bliv lidt for vilde til at man kunne sove. Som den gode skipper gør så havde jeg også tjekket ud hvor der er ankringspladser i nærheden, så vi satte kurs ind i en lang fjor hvor der skulle være en ankringplads i flg. søkortet. Der var lidt sprøjt over både på vej ind i fjorden.
Bagsiden af øen
Så snart vi kom lidt ind i fjorden blev bølgerne mindre og det blev behageligt at sejle igen. Et stykke inde i fjorden kom vi forbi en Glamping lejr. Den var dog ikke etableret endnu i år. Rygterne vil vide at den blev lavet til en Oliesheik som ville overnatte i telt inde i Godthåbsfjorden. Så lejeren blev etableret og Sheiken blev fløjet derind med helikopter. Et lokalt firma købet det hele efterfølgende. Her er en artikel om stedet fra Financial Times:
https://www.ft.com/content/e5314b60-e1e9-11e8-8e70-5e22a430c1ad
Vi nærmere os nu ankerstedet som var markeret på søkortet, det var et lille indhak med en fin strand og et stort fladt areal bagved. Desværre var der lagt noget net ud som var forankret i klipperne på begge sider med stårwire så vi kunne ikke sejle ind, mystisk set-up. Men vi forsatte ind mod bunden af fjorden og om det sidste lille næs dukkede der en strand op, incl. en hytte.
Turen fra Øen og ind i fjorden.
Vi tjekkede vanddybden og bunden før vi smed ankret og sejlede i land. Hans skulle nu ikke have så meget ‘overtalelse’ for at komme ned i gummibåden og da han først var der sad han helt stille og så ud som om han nød det, han skulle selvfølgelig heller ikke ro! Vi havde bundet det lange reb i gummibåden så vi igen kunne trække os ud, desværre gik der kludder i rebet og vi måtte brug lidt tid på at vikle det ud. Selve landgangen var heller ikke den kønneste så vi fik begge våde støvler og sokker. Det var et dejligt sted, vi fandt en sted med sol. Solen forsvandt dog hurtigt da de høje fjelde skyggede.
Vi flyttedet vores grej hen foran hytten, hvor der var mere læ og gik op på en lille bakke bagved for at nyde de sidste solstråler og et glas rødvin.
Hans tog endnu en rulletur i græsset.
Udsigten fra stranden til vandfladet var ikke ringe.
Vi havde fundet en polstret bænk fra en båd, så vi sad godt og blød mens pølserne var på grillen og hvorfor ikke udnytte det varme låg til at tørre de våde sokker.
Det fungerede rigtig fint, indtil grillen blev så varm at der brændte huller i sokkerne, dårlig ide. Men de var godt nok tørre! Da det begyndte at blive koldt pakkede vi sammen og læssede i gummibåden. Hans der bare nød at gå frit rundt havde nu ikke de store planen om at tage med ud til båden. Efter at havde leget med noget tang sad han længe bare og kikkede selvom vi kaldet på ham, som om han ikke havde tænkt sig at tage med.
Til sidst blev han dog overtalt og vi kunne trække vie rebet os retur til båden. Alle vel om bord startede vi oliefyret op og inden for kort tid var der en god varme. Fandt lidt musik frem og så sad vi bare og nød udsigten.
Inden vi gik i seng, tjekkede jeg vanddybden, tidevandsskemaet og efter lidt hovedregning skulle der være vand ok under kølen når det blev lavvande ved 3 tiden om natten. Nu kommer vi så til turens anden lektion, læg altid ekstra margen ind i beregning af vanddybden. Omkring kl 3 vågnede jeg ved at der var noget galt, ved ikke præcist hvad jeg vågnede ved, men tror at det var at båden lå helt stille. Et hurtigt tjek viste at bagenden af båden rørte bunden mens forenden stadig var fri. Skulle vi komme til at ligge på bunden var der ikke den store risiko ved det, der var ingen sten og båden er så bred at den ikke vil vælte, men vi ville skulle vente en del timer før tidevandet vendte og vi igen kunne sejle videre. Så op og i tøjet og ud at hale ankret op. Frem med åren fra gummibåden og med lidt hidsigt paddelen lykke det mig at få båden ud på dybere vand og vi blev trukket ud med tidevandet. Efter kort tid kunne motoren sænkes ned i vandet og vi kunne sejle et stykke ud i fjorden, smide ankret og gå i seng igen. Her kan man se hvor meget vand der var forsvundet, sammenlignet med billedet overover.
Vi sov til ved 9 tiden og her var vandet kommet tilbage, så vi sejlede tætter på og paddelede ind til land så Hans kunne blive luftet. Vejret begyndte at trække sig sammen og der kom tåge rullende ind i fjorden, så vi besluttede at vi ville begynde at sejle hjemad.
Vi tog hjemturen i et hug – kom godt til Nuuk efter en dejligt og lærerig weekend.
