Rudolf – pas på

Søndag den 25. oktober 2020

Christian, som vi byttede lejlighed med, havde spurgt om jeg ville med på rensdyr jagt. Jeg advaret ham på alle mulige måde om, at jeg aldrig have været på jagt. Jeg kan godt skyde og ramme men alt det andet omkring jagt aner jeg intet om og har heller ikke en riffel. Men det var ikke noget problem, Christian havde en ekstra riffel, så er god til rensdyr med kikkertsigte, dog uden lyddæmper og han skulle nok lære mig alt det andet også hvordan man brækker et dyr, hvis vi skulle få ramt på noget.

Vi blev enige om, at tage min båd, da den er lidt større end hans og har varme. Målet var at sejle ca. 1 time sydpå fra Nuuk. Christian havde være på jagt i samme område for nogle uger siden og havde set en rensdyr flok 12 dyr, hvor han have skudt den ene. De gik i en dal, så Christian mente at der var gode chancer, men vil ville gå ind i dalen fra en anden side.

Vi startede tidligt ud kl 7:00, i fint vejr – tusmørke, frost og vindstille. Der var godt med is i havnen, så der skulle lidt ekstra fart på båden for at komme igennem.

Efter en optankning satte vi kursen syd på – det tog ca. 1 1/2 times tid, incl. tankning, at når frem til den lille bugt hvor vi skulle ankre op og gå i land. Havde et mindre stop, da vi opdagede noget forholdsvis stor og rødt der drev rundt og som god sømand skal man undersøge det, da det kan være nogle som er i nød. Det viste sig nu hurtigt at ingen var i nød, det lignede en mave og tarme fra en hval der drev rundt.

Vel ankommet og med et anker der havde godt fast i bunden pakkede vi alt grejet pakket i gummibåden og padlede vi ind til land. Første opgave, efter gummibåden var blevet bundet godt fast, var at få skudt riflerne ind. Vi satte to skiver op og gik 100 meter væk. Jeg fik lidt introduktion til at lade riflen, den havde et indbygget magasin med 4 skud, og efter et par forsøg sad ladning af de 4 patroner i skabet, så skulle der skydes. Jeg skød de 4 skud og bortset fra det første skud sad de 3 andre inden for omkredsen af en 2 krone! Christian ville også skyde ind, selve om det måske ikke var nødvendigt for ham.

Herefter begyndte vi at vandre op om dalen, udstyret med bærestativ, til at bære kød fra de dyr vi måske ville få nedlagt. Vi kom hurtigt op af fjeldet og kunne kikke ned mod båden.

Vi fulgte en elv opad, som allerede var godt belagt med is.

Efterhånden som vi kom længere og længere op ad og ind mod dalen hvor Christian havde skudt en rensdyr sidst han var i området, stoppede vi og spejdede efter dyr. Vi tjekkede også efter spor i sneen, men de eneste spor vi så efter dyr var rævespor, men udsigten fejlede ikke noget.

Vi tog en velfortjent pause og spiste vores madpakker mens vi talte om vi skulle forsøge at krydse elven og afsøge den anden del af dalen, selvom der ikke var skyggen af dyr. Mens vi nød maden og udsigten, opdagede Christian, at han havde tabt hans satellit nødsender – så vi måtte gå sammen vej retur i vores eget spor, vi var dog kun gået ca 30 min før vi fandt den. Mens vi gik nedad mod båden opdagede jeg pludselig et rensdyrgevir der stak op bag en klippe, en nærmere undersøgelse viste sig at det var en tidliger offer for jagt.

Vi nærmerede os en lidt stejle nedstigning, flere gange mistede vi vores egent spor og måtte søge efter det for at komme på rette spor.

Vi kunne nu se båden dukke op som en lille prik på vandet.

Vi ‘kravlede’ ned langs flere frosne vandfald, flot syn.

Vi kom sikkert ned til båden og fik en en rigtig vintersol nedgang bag båden.

Flot afslutning på en dag hvor Rudolf slap med skrækken, eller blot lå bag en klippe og grinede af os. Så der skulle være chancer for at der også i år bliver bragt julegaver ud pr. kane. Her er vores vandre rute:

Det begyndte at blæse op, så vi skyndte os at padle ud til både og satte kursen nordover. Vi fik i perioder store bølger men kom sikkert ind i havnen, før det blev helt mørkt. Christian kone kom i deres bil og kørte os hjem.

Her er sejlruten retur til Nuuk:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *