Tjenesterejse til Kujalleq – del 1

Søndag den 14. juni 2020

Ugen var afsat til besøg i Kommune Kujalleq, som dækker det sydlige Grønland. Jeg skulle derned sammen med en ekstern konsulent vi har hyret ind, Hans Jørgen, som er konsulent for de to nordlige kommuner, samt han også har været Økonomidirektør i den ene kommune samt Regnskabschef i Selvstyret for ca. 4 år siden. Hans Jørgen er født og opvokset i Sydgrønland. Formålet var at få bedre forståelse af kommunen og aftale nærmere mht. til ERP projektet. Vi skulle afsted tirsdag morgen kl 10:30 fra Nuuk til Narsarsuaq og herfra videre med helikopter til Qaqortoq. Tirsdag morgen, kl. 8:30 mens jeg pakkede de sidste ting i kufferter fik vi en SMS om at vi var blevet ombooket til onsdag kl. 9:30. Jeg læste i første omgang SMSen som om at flyet var blevet rykket frem, så jeg fik virkeligt travlt, men så læste jeg SMSen igen og fik så også datoen med denne gang, men et øjebliks panik var der! Så jeg brugte et par timer hjemme på at få skrevet et notat færdig og tog derefter på job.

Onsdag den 10. juni 2020

Vi afsted til tiden og landede i Narsarsuaq efter 1 timer og 15 min flyvetur. Vejret i Sydgrønland var dog ikke det bedste, så helikopteren kl. 14 var aflyst og næste afgang var kl 17:55, men pga. af vejret var det usikkert om den kunne flyve. Hans Jørgen spurgte hvem der skulle være pilot, de nævnte pilotens navn og Hans Jørgen sagde, at det var en af hans venner så han sendt ham en besked og ca. 2 min efter fik vi besked fra piloten at de ikke kunne flyve fra Qaqortoq pga. blæst, hvilket vi så kunne oplyse manden i indtjekningen om 🙂 og vi blev med det samme ombooket til båden som skulle afgå kl 18:00. Dette betød at vi havde ca. 6 timer til rådighed. Vejret var blæsende og meget regnfuldt så vi besluttet at gå de ca. 500 meter ned til det lokale hotel. Bare på de 500 meter blev vi gennemblødte 🙁 Men havde heldigvis skiftetøj i kufferterne, så vi klædte om hang vores våde tøj til tørre på radiatoren i forhallen og gik ind på resturanten for at spise frokost. Udsigten fra resturanten.

Som den opmærksomme læser vil have bemærket, så er der træer i Sydgrønland, de praler ligefrem med at have skove, meeeeen i en dansk kontekst er det nok mest et krat. Der er dog generelt mere grønt, blomster og buske er større end i Nuuk. Efter en god frokost og en kop kaffe blev vi ringet op at Disko Line, som både står for helikopter og båd trafikken i Sydgrønland. De kunne oplyse, at flyet fra Nuuk kl. 17 var blevet aflyst så båden til Qaqortoq afgik kl. 16 da der så ikke var grund til at vente på de passagerer som skulle ankomme med det fly og vi ville blive hentet på hotellet kl 15:30.

Præcis 15:30 rullede en gammel bus op foran hotellet og vi blev kørt de ca. 4 km ned til havnen hvor der lå en 37 fods Targa og ventede. Inden vi kunne komme ombord skulle de have passagerne af først. En af dem var på krykker og skulle have lidt hjælp med at komme op af landgangsbroen. Det viste sig at være Hans Jørgens svoger. Det var generelt på hele turen, Hans Jørgen kendte ca. hver treide vi mødte! Alle vel ombord lagde vi ud mod Qaqortoq.

Farten blev sat til 30 knob og så var det bare derudaf mens skipper sejlede zigzak mellem mindre isskosser. Båden slog mod bølgerne så man skulle holde fast. Hver gang vi tog en forkert sø/bølge og det hamrede mod siden af båden var der en ældre dame bagerst i kabinen der skreg… Til Skipperens store fornøjelse.

Der var også lidt større isskosser som der skulle manøvres uden om. Vi kom efter ca. 1 1/2 times sejlads godt frem til Qaqortoq. Her er ruten:

Vi tjekkede ind på hotellet, rigtigt fint sted med restaurant og en lille café. Vi slappede af hver især 10 min på værelset inden vi mødtes i resturanten til aftensmad. De havde et fint udvalgt også af øl, hvor valget faldt på en øl som bliver brygget specielt til Hotel Qaqortoq af Godthåb bryghus. Super fin Ale, da vi bestilte en stor havde vi dog lige overset at det var 1 liter!

Udsigten fra resturanten var sådan set fin men vejret var stadig blæsende og regnfuldt, så ingen by vandring denne aften. Vi tog en øl mere, dog en lille denne gang og gik i seng så vi kunne være parate til dagen efter.

Torsdag den 11. juni 2020

Vi havde aftalt med økonomichefen i kommunen at mødes med ham kl 7:45 for at planlægge dagens program. Vi havde lagt et program for ugen, men nu var der røget 1 1/2 dag så vi havde reelt kun dagen i dag til at komme igennem det vi skulle. Dagens program blev aftalt og vi havde dagen igennem møde med Økonomidirektøren og fagcheferne inden for de forskellige forvaltninger. En meget lærerig dag, både for dem og for os, som først sluttet kl 18:30.

I løbet af dagen var det klaret op og solen kom frem, så nu skulle vi på sightseeing i Qaqortoq og jeg havde den bedst mulige guide i Hans Jørgen som er vokset op i nabobyen og har været meget i Qaqortoq. Havnen ser helt anderledes ud i solskin.

Vi gik en runde ned på den gamle koloni havn, hvor også Grønlands eneste springvand befinder sig.

Ved siden af springvandet ligger der et lille bindingsværkshus, hvor resturanten NINU holder til. Kokken er 3 gange blevet udnævnt som Grønlands bedste, så den var jo nok et besøg værd.

Super hyggelig restaurant og sikke noget mad……. WOW hvor var det lækkert. Hans Jørgen kendte selvfølgelig kokken, så han satte sig ved vores bord og fik en snak med ham, om en svært opstart af restauranten først med indbrud og derefter Corona, man de overlever lige akkurat og er ved at få godt gang i forretningen, mens han har en masse projekter igang omkring Grønlandske råvarer. Det blev en hyggelig aften efter en lang arbejdsdag og morgendagen står på hjemrejse bla. med helikopter…………….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *