Lørdag den 19. oktober 2019
Efter en hektisk uge, med mange møder blev det endelig fredag og vi havde bådmøde på Ambassaden (Daddy´s Pub) en tradition jeg må holde i hævd som den nye Skipper. Der er kommet ekstra medlem, da der startede en ny medarbejder i afdelingen, Morten, i tirsdags. Morten er flyttet herop for at varetage jobbet som Proceskonsulent og Persondata ansvarlig i Fællesoffentlig It. Vi har kørt intro siden onsdag morgen, incl. alt det praktisk og bare det af finde rundt. Det er gået godt, syntes jeg, og den sidste del af første uges intro er bådmøde og fredags øl. På bådmødet blev vi nu hurtige enige om, at det skulle være lørdag pga. en del blæst søndag og målet skulle være Qooqqut. Da Janne var på besøg i Påsken var vi også i Qooqqut, læs her. Afgang blev aftalt til kl 11:00 og vi var der næste til tiden (jeg havde lige misset at det var lørdag, så busserne går ikke hvert 20 min før efter kl 11) Eigil og Erik var ved båden og efter meget få min. efter vi ankom var vi klar til afgang. Skulle lige forbi tankstationen inden vi sejlede ud i fjorden. Som Skipper er der visse ting som man skal have styr på når man sejler ud på tur, det har jeg tjek på men fik ikke startet tracker APPen så der er ikke helt turen ind så du kan se her:
På den første del af turen var det lidt bølger, vi måtte endda sætte farten ned for at få kaffe! Men da vi først var helt i læ af fjeldene blev vandet helt fladt og roligt, så derfra var det mageligheds sejlads med masser af tid til at nyde sceneriet. Vel fremme skulle der lægge til den lille flydebro, hvilket gik fint, med den detalje at flydebroen ikke have kontakt til land, så vi måtte have gummibåden i vandet og Janne, Morten og jeg paddelede ind først. Vi satte en line på så Erik og Eigil kunne hive gummebåde retur til dem på broen.
og så var det deres tur til at padle.
Da alle var godt i land, gik vi op mod resturanten, som dog er lukket for i år. Det var overskyet, sol var næsten ved at bryde igennem og det at fjeldene havde fået lidt sne gav et specielt lys.
Vi vandrede forbi resturanten og ud i tundraen. Der er fin lille sti hen mod den elv som ligger tættest på.
Janne med madpakken på ryggen.
Det var så dejligt, ved det lille vandfald, at vi besluttede at tage frokosten her. Så alle pakkede deres medbragte mad ud og Erik serverede øl!
Efter en god frokost begav vi os retur mod båden, denne gang langs elven, en lidt mere udfordrende sti eller rettere mangel på sti, da vi kom helt tæt på elven. Det ser koldt ud på billederne, men der var faktisk omkring de 5 graders varme.
Ved resturanten, den grønne bygning, har de byggede flere hytter som man kan leje, om sommeren. De falder godt ind i landskabet.
Når man går i terrænet skal man koncentrer sig om at gå for ikke at falde eller vride om, så derfor blev der holdt en del stop, hvor man kunne indfange sceneriet. Her er det Erik og Eigil der leger foto seance.
Med særdeles god grund, det var helt fantastisk med det blikstille vand og de hvide fjeldtoppe.
Mens vi havde været ude og vandre var det blevet lavvande, så nu behøvede vi ikke at padle ud til både men kunne lægge gummebåden mellem stranden og flydebroen og blot gå henover gummibåden og op på broen. Her er vandre ruten, fik ikke tracker’en sat i gang med det samme så det er ikke hele ruten der er med.
Inde i Qooqqut bugten er der et godt sted at fange rødfisk, så det skulle vi selvfølgelig forsøge på vejen hjem. Det tog os ca. 30 min så var der fanget 7 fine rødfisk. Jeg fangede dog kun 2 små torsk som røg ud igen. Sejlturen hjem til Nuuk foregik i det fineste stille vand, lige ind i solnedgangen. Der var stille ombord, alle sad bare og nød landskabet som gled forbi båden.
Vi sejlede ind i havnen, netop som mørket faldt på med den røde solnedgang på Sermitsiaq.
Skøn sejltur.
Dagen blev sluttet af ved Eigil med rødfisk i ovn og hjemmelavet hollandaise sovs! Her er en af de 7 fisk inden den røg i ovnen med sine fætre.
