Rypejagt

Torsdag den 21. januar 2021

Fantastisk vejr og ingen møder i kalenderen, det skulle udnyttes og når der samtidigt lå en invitation til at tage med på rypejagt, så kunne man hæve integrationsgraden ved at tage fri fra job og tage på jagt. Jagttegnet er på plads, det er online og tager 2 min og koster 250 kr for et år, så man skyde alt, minus større hvaler, isbjørne, moskus og rensdyr. Det kræver en specielt licens. Våben tilladelse bruges ikke. Kl. 8:00 stod jeg ved Christians add. (3 min gang fra lejligheden) og vi gik i fælleskab ned til Lars Bo (endnu 3 min) hvor vi læssede grejet ind i hans bil og kørte mod havnen hvor Christians båd ligger. 8:40 stod vi ud af havnen.

Der skulle tankes – før kursen blev lagt ind mod Kobbefjorden. På vejen ind var der enkelte flokke af edderfugle, de var dog for langt væk, men der skulle laves et par øvelsesskud.

Inden i bunden af Kobbefjorden blev der skudt lidt mere, dog uden held. Der lå en sæl på en isflage og de rutinerede jæger ville gerne have det trofæ med hjem. Men deres sigte var åbenbart ikke helt godt, for sælen gled ned i vandet og forsvandt.
Jeg blev sat i land med grejet og de to andre sejlede ud og smed ankeret. (der er kun plads til to i gummibåden)

Mens de padlede ind mod land begyndte solen af skinne på toppene af fjeldene.

På med rygsæk, våben og ikke mindst snesko og så ind i dalen.

Vi gik i dalen i skygge af fjeldet, der var flere sport efter ryper men ingen ryper at se eller høre. Ryper laver nogle mærkelige lyde. Du kan høre den her.

https://www.fuglelyder.net/fjellrype/

Efter at havde gået et godt stykke ind i dalen, nåede vi op på en lille ‘hylde’ hvor vi kunne tage en pause og få lidt at spise. Lars Bo startede gasblusset op men pga. kulden ville gassen ikke rigtig brænde, så han måtte varme gasflasken.

Efter lidt varm kaffe begyndte vi nedstigning til båden, da ryperne åbenbart ikke var hjemme 🙁 Jeg tog en anden rute til båden, da de snesko jeg havde lånt ikke kunne stå fast på de skrå fjeldsider, så min ankler var konstant i en træls vinkel og jeg gled ned af fjeldsiden, så jeg tog en mere direkte rute til båden.

Vel nede ved gummibåden gik der ikke mere end 15 min før de andre også var retur. Det bliver hurtigt mørkt og vi havde ikke lyst til at sejle hjem i mørke.

Mens jeg ventede kunne jeg høre snescootere og kunne se spor efter dem på en meget stejl fjeldside.

Fandt senere ud af at det er den nedkørsel so kaldes Djævle nedkørslen! en af 2 MEGET stejle nedkørsler som skal forceres hvis man vil køre snescooter ind baglandet af Nuuk. Modige gutter der køre op og ned af det fjeld.

Vandet på vej ud af Kobbefjorden var helt fladt og med lidt is på.

Bliver indsejlingen til Nuuk flottere? Store Malene fjeldet i baggrunden for bydelen Qinngorput. (hvor lejligheden ligger)

Dejlig tur i fjeldet og ingen arbejde med at plukke ryper efterfølgende 😉 Dejlig dag i naturen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *