Lørdag den 4. juli 2020
Weekenden var afsat til en tur i i fjorden til den arm af fjorden hvor bygden Kapisillit ligger. Bygden har kun ca. 50 indbyggere men omkring ligger der mange hytter så det er et stort fritid og ferie område for mange i Nuuk. Vi ville nu ikke besøge bygden, men bruge den del af fjorden til en lille trekking tur over til Isfjorden.
Afgang som sædvanligt, jeg tog bussen over til lystbådehavnen og sejlede alene over til den lille havn der ligger nedenfor hvor vi bor. Det er også her vi tanker og for engang skyld var der helt tomt for andre både ved tankbroen.
Der var lidt vind i den yderste del af fjorden, men sol. Hans er så småt ved at være vant til rutinen med at komme ombord og hvor han skal være i kahytten når vi sejler, under bordet. På agterdækket kan man jo godt nyde vinden når vi sejler.
Der er ca. 100 km ind til ankerpladsen, så vi regnede med ca. 4 timers sejlads. Hvilket passede meet godt i flg. trackeren.
Kapisillit har en lille havn, dog er den dyb nok til at de større forsynings skibe kan lægge til. Der er også hurtiggående passager både som sejler der ind flere gange om ugen. Når man sejler forbi bygden kan man være meget opmærksom, da der er en del skær og meget strøm. Men først kan man sejle sikkert forbi havnen.
Vi kom vel forbi skærene, jeg havde også været her før og sejlede om til den lille ankerplads. Der var kommet lidt vind, så det tog lidt ekstra tid at sikre ankret helt. Alle tre tog udstyr og grej på og så paddelede vi ind til land. Det ligner en tropisk lagune, bare uden palmer.
Det går stejlt op det første stykke og myggenettet er helt nødvendigt.
Den lille ‘lagune’
Så snart vi nåede toppen af bakken var der frit udsyn over hele den slette vi skulle trekke/vandre over.
Som sædvanligt brugte Hans den første lille pause til at rulle sig, for ligesom at falde ind i naturen… eller måske ikke.
Det var varmt og vi havde vinden i ryggen så alle myg og fluer sværmere om ens hoved. Jeg havde i dagens anledning iført mig en ægte ANK kasket blot modificeret med et myggenet.
Vi nærmere os isfjorden, det var varmt og man skal gå forsigtigt, da der er mange mindre vandhuller og tuer som hverken er rare at træde i eller falde over. Men vi havde jo ikke travlt.
Endelig helt fremme ved fjorden.
Kan du finde fårene? Der ligger en stor gård inde ved Kapisillit med ca. 350 får som hele sommeren går rundt i området.
Det havde være en varm tur – vi havde ikke taget vand med, men Hans ved nu at is kan spises og slukke tørsten. Husk lyd.
Planen var at sætte os tæt på isen og spise frokost for at slippe for myggene. Men myggene var ligeglade med, at det var lidt koldere ved isen, så det var helt umuligt at spise der, derfor måtte vi søge op i vinden for at kunne være i fred for det flyvende kryb. Vi gik op på den højeste top, her var der vind og myggene blæste væk. Vi var dog ikke de eneste der var på toppen. Jeg undere mig over der var så mange flade sten to steder på toppen og en nærmere undersøgelse af hvad der var under stenene afslørede knogler og kranier… så det var to gamle gravpladser, så vi rykkede lidt væk for ikke at forstyrre!! Udfordringen med vinden var, at få gang i Kelly Kettlen. Men det lykkes da og så skulle der bare knuses is og proppes i kedlen.
Kaffe lavet på indlandsis smager anderledes…..
Efter vi havde spist lidt af det medbragte mad og nydt udsigten, begyndte vi turen tilbage til båden.
Turen tilbage var lidt mere behagelig, der var lidt mere vind og den var lige imod så det var ikke nødvendigt at have myggenettet på. Vi kom retur til båden uden problemer. Fin tur. Glemte dog, at slå trackeren fra så der er lidt sejltur med.
Vel ombord beslutte vi, at sejle en runde i fjorden omkring Kapisillit, fordi der var en del bølger i den lille vig og vi skulle en del længer fra land for at slippe for myggene. Vi endte dog tilbage i vigen, da der var endnu flere og større bølger alle de andre steder hvor man kunne ankre op. Vinden forsvandt lige så stille og vi fik de sidste solstråler, før fjeldende skyggede.
Søndag den 5. juli 2020
Efter en rolig nat – kun oppe og tjekke dybden et par gang, vågnede vi op til lidt lave skyer og næste uden vind – vi sejlede tættere på land for at tage gummibåde ind, så Hans kunne blive luftet, før vi startede på hjemturen mod Nuuk.
Vi havde ikke travlt og der var et par steder vi ville se, uden at gå i land, nu vi var i denne del af fjorden. Vandet var helt fladt.
Vi ville sejle langs kysten hvor vi havde fået at vide, at der blandt andet var en lejeskole og en nedlagt rensdyr farm. En anden grud var også at tjekke ud for gode steder at ankre op til vi en dag vender tilbage. Vi kom først forbi lejrskolen, som bruges af skolerne i Nuuk. Stort sted, med plads til forsyningsskibet kan lægge til. Det så nu ret tomt ud.
Vi sejlede langsomt og nød det rolige vand. Vi skulle dog holde en vis afstand til kysten for ikke at blive overfaldet af myg. Vi fandt også den nedlagt rensdyr farm, lidt svært at se på dette foto. Men der var stalde og en form for transport bånd ned til en lille landgangsbro, som formentligt har været brugt til at fragte dyrene ned til skibet efter slagtningen. Et sted der må udforskes på et senere tidspunkt.
Vi sejlede et god stykke fra land og lå bare og drev for strømmen, mens vi fik kaffe og morgenmad. Efter ‘optankningen’ blev kursen lagt mod Nuuk da vi nærmerede os hovedfjorden begyndte der at komme en del is. Der var en del mindre isklumper i vandet så der skulle holde lidt ekstra øje.
På hovedfjorden var der helt stille vand og stille i det hele taget, solen bagte og vi var de eneste i fjorden, ikke en eneste båd, meget usædvanligt… man plejer altid at se en eller to. Vi fandt senere ud af hvorfor……..
Solen ned igennem toplugen.
og en lille tidsforløb af en del af sejlturen, incl. en lille pause for at tanke fra en af reservedunkene. Det er faktisk ikke nødvendigt for at kunne sejle til Nuuk, der er en benzintank på 130 liter i båden, samt at vi altid har 70 liter i reservedunke. Men for at der ikke bliver gammel benzin i reservedunkene så skifter jeg det ud engang imellem.
Det var først da vi nåede ind til omkring Qooqqut, vi så andre både. Ved indsejlingen til Qooqqut er der et stort vandfald, som vi tit er sejlet forbi, på afstand, men aldrig rigtigt kikket på. Flot syn og der kommer pænt meget vand ned.
Vi nærmede os den sidste del af turen. Jeg havde tjekket vejrudsigten og der ville komme en del blæst først på aftenen. Derfor havde vi også planlagt, at være i havn inden… Meeeeen blæsten var kommet før og det var derfor, at der ikke var så mange både i fjorden, der var ingen der sejlede ud af Nuuk.
Vi fik en god gyngetur med bølger ind over båden. Ikke at det var utrygt, båden kan klar det, men det går ikke så stærkt. Her set fra førerpladsen – hvor man også kan se at jeg skal have gjort noget ved vinduesviskeren, da den blæste væk fra vinduet.
Vi kom godt ind til den lille havn hvor Janne og Hans stod af. Der skulle lidt ekstra liner på for at holde båden ind til broen. Da mandskabet var stået af sejlede jeg mod lystbådhavnen og kunne se på røgfanen fra forbrændingen, at det nok ville være lidt udfordrende at lægge til selv.
og jeg fik ret…. Normalt vil jeg kunne tage fat i en af bådende som er fortøjet ved siden af vores men de var så løse i deres fortøjningen, at der var risiko for at de ville lægge ekstra pres på vores båd og skubbe den over i båden ved siden af. Det var bare ret ind til broen og så var det med at være hurtig til at få de bagerste trosse på plads. Det gik lige, men pyha det var en hård afslutning på weekenden. (tror at jeg vil ringe efter hjælp næste gang det blæser 12-15 m/s når jeg skal lægge til) Her er turen hjem.
