Søndag den 19. juli 2020
Som nogle af jer trofaste læsere af blokken sikkert har opdaget er der blevet lidt længere mellem opdateringerne. Den sidste uge har vi holde lidt ferie inden Janne rejser til DK den 21. juli. Tiden er blevet brugt til sejlture, så der er flere beretninger fra Grønland på vej. Janne har også fået sagt farvel til hendes kollegaer.
Ellers er der på mit job travlt, der er gang i endnu et stort projekt, som der dog er gået lidt politik i, opdatering følger når det er officielt. Samtidigt er vi i fuldt gang med detaljeplanlægningen om idriftsættelsen af de sidste 3 kommuner samt Skattestyrelsen. Ferie tiden er så småt igang, men inden flere af medarbejderne gik på ferie havde vi vores årlige sommerudflugt til resturanten i Qooquut. Dejlig eftermiddag i flot vejr. Vi fiskede på vejen retur og det blev til en del rødfisk og lidt torsk.
Her er vinderen af fiskekonkurrencen, for største rødfisk. Rødfisk vokser langsomt så den er nok 30 år gammel.
Sommeren er kommet til Nuuk, så vi nyder aftenerne på altanen, når der ikke lige kommer lidt tåge ind ude fra havet.
Her er en dag set fra vores lejlighed ind over havnen.
De næste uger – hvor jeg er alene med Hans bliver lidt hektiske med det (forhåbentlig) nye projekt og de sidste forberedelser til idriftsættelserne, men jeg skal nok forsøge at få beretningerne fra vores seneste sejlture lagt op på blokken. Kan allerede nu afsløre, at det indeholder en vandretur til Isfjorden og en mindre storm, besøg i en forladt by og endnu et forsøg på at sejle helt ind i isfjorden med motorproblemer, så hæng på!!! Husk I er altid velkomne til at kommenterer på indlæggene her på blokken og gerne dele med andre.
SENESTE NYT OM CORONA – Den 20. juli åbner Grønland helt op for rejsende fra Danmark, det er dog ikke alle byer, hvor man ikke skal i karantæne, men til Nuuk er det helt åben og der er ikke længere restriktioner på antallet af rejsende.. så KOM frisk der er god plads heroppe.!!