Søndag den 19. april 2020
En lille pause på bloggen, men der sker ikke så meget i denne Corona lock-down tid. Vi er kommet vel igennem påsken, som var meget meget rolig. Fantastisk vejr i starten, så der blev brugt nogle timer på båden, bla. med at poler vinduerne, med noget der i flg. reklamen skulle være et rent vidundermiddel. Det hjalp lidt på de ridser der var i ruderne men ikke så meget som forventet. Tror det det kræver en maskine og ikke kun knofedt.
Meeen også lidt tid til en kop kaffe i kahytten og hygge snak med nabobåden, hvor ejeren var ved at grave båden fri, så han kunne få den i vandet. Der går lidt tid inden vores båd kommer i vandet. Vi har fået en bådplads, desværre ikke ved den lystbådehavn som ligger nærmeste. Så vi skal kører 10 min med bus og gå ca. det samme tidsrum. Til gengæld er der overvågning og havnemester, men det koster også en pæn slat at blive medlem. De har haft isbryderen inde i havnen, men der går nok 1-2 uger før havnen er isfri og bådbroerne kan komme i vandet.
Lørdag tog vi en tur ind til down-town Nuuk, de fleste butikker er lukket så der var ikke mange mennesker. Vi gik ned i den gamle kolonihavn og nød det varme vejr og en ‘Coffee to go’. Den lille café på havnen havde åben for take-away.
Fra den gamle koloni havn er der lavet en trappe/gangbro hen langs kysten. Første del har været færdig siden sidste sommer og del to er netop blevet færdig.
‘Uheldigvis ender den sidste del i et af de mindre pæne kvarterer i Nuuk, ikke at det er farligt at gå der, overhovedet. Det er nogle af de gamle store og ikke særlig vedligeholdte betonblokke fra 70 erne. Pynter ikke. Dejlig gåtur og flot udsigt over til Nordlandet, med en af de gule vandtaxier fra Nuuk Water Taxi, på ved ind mod havnen.
Søndag var vi til en lille påskefrokost ved Erik og hans kone. Erik er jurist i Digitaliseringsstyrelsen og hans kone, Inge, er sygeplejerske på Hospitalet. Hun er her kun nogle uger af gangen, som vikar, og selvom at flytrafikken er indstillet så bliver sundheds personale fløjet ind og ud. De bliver selvfølgelig testet for Corona inden de rejser fra Danmark.
Corona situationen i Grønland pt. er at der ikke er flere der er smittede. Der har været 11 i alt, alle her i Nuuk, og de er alle raske igen. Så butikker er så småt ved at åbne op igen. Den interne flytrafik i nord og syd Grønland åbner igen den 24. april, men Nuuk vil stadig være isoleret. Selvstyret har meldt ud at vi stadig skal arbejde hjemmefra indtil den 1. maj. Jeg har dog sneget mig på job et par dage i denne uge. Det går generelt fint med at folk arbejder hjemme, der er ting som er lidt mere besværlige, men overordnet får folk lavet de ting de skal.
Der har været nogle dage med snestorm – torsdag var der både solskin og snestorm samtidigt.
Nyt skib. Fredag var en stor dag i Grønland. Royal Arctic Line’s (RAL) nye flagskib ankom til Nuuk for første gang. Så der var fyrværkeri fra morgenstunden af, mens Hans og jeg var ude og gå. Skibene betyder rigtigt meget i Grønland, det er jo helt basalt for alle byer og bygder at der kommer skibe med forsyninger. RAL har indgået et samarbejdet med det islandske rederi, Eimskib så der kommer endnu flere skibe mellem Danmark og Grønland, det skulle også betyder billigere fragt og ikke mindste, at man snart kan begynde at indleverer fragtgods i Aarhus. Det er nu forholdsvis billigt at sende ting med skib herop. Da Janne flyttede herop kostede det 340 kr., at få sendt 4 flyttekasser med skib fra Ålborg til Nuuk.
Her er en lidt længere video fra avisen Sermitsiaq. Videoen er i ‘vi-har-ikke-travlt-i disse-corona-tider’ formatet. 🙂
Weekenden er blevet brugt på afslapning, gåture og nyde at vi igen kan købe rødvin!