Ekstremt tidlig forårs kuller

Lørdag den 14. marts 2020

Solskin og lunt vejr, dvs. minus 10-12 grader 😉 og det var tid til at kikke til båden. Der er små 10 min gåtur ned til hvor den ligger på den kommunale plads. Her i grønland kan man ikke eje jord, så hvis man skal stille noget på den fælles jord og det er alt fra huse, hytter, container og både, så skal man have en areal tilladelse. Så selvom vores båd står på et område som kommune har afsat til vinterpladser til både, så skal man stadig ansøge om en areal tilladelsen til præcist den sted hvor ens båd står. Det koster 253 kr. om året for en båd af vores størrelse.

Sidst jeg var forbi båden kunne man ikke komme ind til den, vejen var ikke ryddet for sne og selvom båden ligger som en af de yderste var det helt umuligt at gå i sneen uden snesko. Men denne gang havde de ryddet vejen, så der kun var et par meter ind til båden. Jeg kravlede ind under preseningen, som dækker agterdækket og ind i kahytten for at hente luftpumpen. For at holde preseningen oppe, så sneen lettere glider af, har jeg sat gummibåden på højkant og den trængte til lidt luft, ellers så alt fint ud inde i båden.

Fordækket er ikke overdækket, her lå en del sne så i et anfald af ekstrem tidlig forårskuller eller blot et fromt håb om at sejlsæsonen snart starter begyndte jeg at fjerne sneen. Jeg havde ikke en skovl med men fandt et bræt som kunne bruges.

FØR
EFTER

Så nu kan foråret bare komme an!!

Vel hjemme var det tid til lidt frokost og en Kajak Øl. 😉

Da vejret var så dejligt kunne eftermiddagen lige bruges til en gåtur med Hans ud på klipperne nedenfor lejligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *