Søndag den 5 januar til søndag den 12 januar 2019
Søndag og Janne drager til Dk, for at fejre Simones 20 års fødselsdag. Vi tog en taxi ud i lufthavnen, man skal kun være der er time før. Det var begyndt at sne og blæse lidt men da vi havde været i lufthavnen i ca. 30 min blev det en del værre. Nuuk lufthavn har ikke udstyr så der kan landes når der er dårlig sigt, at lette er ikke noget problem. Men inden det fly Janne skulle med kunne lette, skulle det først lande. På APPen Flightradar kunne vi se, at der var to fly som kredsede inde over fjorden og ventede på at der skulle komme et hul i snevejret så de kunne lande sikkert. De to fly skulle begge videre fra Nuuk til Kangerlussuaq. Efter ca. 45 min ekstra ventetid landede et ene fly, det Janne skulle med. Her i Grønland er alt under 3 timer ikke en forsinkelse, så der er helt roligt i lufthavnen. Folk sidder bare og snakker og slapper af. Det gik hurtigt med, at få tømt det fly Janne skulle med og fyldt med passagerer igen, så vi sagde farvel og jeg gik ud for at finde en taxi. På vejen hjem kunne jeg se på APPen, at det andet fly måtte vende om, så der var en del som ikke kom med flyet til DK. Talte med Janne senere og de var stort set gået fra det lille fly og over i det store, så ingen ventetid i Kangerlussuaq.
Kl 20 søndag aften var snestormen pænt vildt, da jeg gik tur med Hans, blæste han sidelæns hen af vejen. Men i flg. de lokale så er det ikke noget, det kan være meget værre.
Vejrudsigten lovede en dejlig kold vinter uge!
Og det holdt den, det blev faktisk værre end den lovede, så hele ugen har været fyldt med snefygning,
Mandag aften i Suloraq. Det blæser altid lidt mere hvor vi bor, da det ligger højt.
Tirsdag middag. Hovedgaden i Nuuk.
Onsdag i ‘tidsforløb fra kl. 07 og til kl 17. Ikke den bedste kvalitet.
Onsdag aften under hunde luftning. Gå hjem og vug, Knud Rasmussen 😉
Lørdag. Dem i store uld-frakker syntes det er fedt!
Men det giver en del frost i skægget.
Søndag, var første dag med klart vejr og solskin inden for den sidste uge – også er udsigten fra lejligheden fantastisk. Jeg brugte også søndag formiddag til at video snakke med ungerne. Emil havde den afsluttende eksamen, på første del af uddannelsen i onsdags, og fik et 12 tal!! Han starter i praktik i morgen ved TV2 Østjylland. Signe havde sagt op ved Magasin i denne uge og starter på søfartsskolen i Frederikshavn den 9. marts.