Mandag 23 september – 29 september
Første uge i Nuuk, hvor vi begge er rykket permanent til Grønland. For mig har det været mest arbejde, der er en del ting at følge op på samt at hele vores kontor er blevet ‘tvangforflyttet’ til en anden del af Selvstyret i den anden ende af Nuuk centrum. Der var blevet foretaget nogle målinger af PCB koncentrationen og i vores mødelokale målte man 600 enheder og grænsen er 300. Det mærkelig er at lige på den anden side af vægge hvor selve vores kontor er blev der målt 6 enheder!! Sååå mon ikke det er en målefejl. Derfor gik mandag morgen med at finde det nye kontor og min PC, så få det praktiske på plads om hvor mine medarbejdere og jeg selv skulle sidder. Da medarbejderne var placeret fik jeg lov at låne Chefen for Økonomi afdelingens kontor. Han er pt. konstitueret styrelses chef for hele Personalestyrelsen. Fint kontor med mødebord.
Mandag eftermiddag fik vi også gået en runde i kvarteret og se vores nye blok nede fra Lystbådehavnen.
Og nydt det flotte lys fra solnedgangen på fjeldet.
Janne og Hans har brugt den første uge på at lære området bedre at kende, på morgen-middag og aften gåture. Onsdag tog vi lidt ud i fjeldet, Hans har dog ikke helt fundet ud af at man ikke bare kan løbe fuld fart rundt i terrænet og snublende flere gang og forsøge også at hoppe op af en lodret klippe. Men han nyder stedet og klimaet.
Janne blev allerede tirsdag kontaktet af Hospitalet, i daglig tale kaldet SANA. De havde rent ’tilfældigt’ slået en stilling op i deres EPJ afdeling med ansøgningsfrist den 20 sep., dagen hvor vi landede i Nuuk. Chefen for afdeling sendt en mail og bad Janne ringe, hvilket hun gjorde onsdag eftermiddag. Noget af det første han spurgte om var hvad hun ville have i løn, ingen snak om en personlig samtale eller lig. Han fortalte dog lidt om arbejdet og at der den 7-8 oktober kom en konsulent som skulle undervise i deres EPJ system. Så hvis lønnen bliver som forventet starter Janne allerede i næste uge på nyt job – hurtigt!!!?? Ja det må man da sige det er.
Tirsdag aften var vi i Kulturbio og se en Spansk film med Antonio Banderas. Vi spiste selvfølgelig inden i Cafen i Kulturhuset, hvor også Biografen ligger. Her mødte vi Eigil og Hanne samt deres 4 gæster fra DK, så vi skiftede bord så vi kunne sidde ved dem. De havde været afsted de sidste 5 dage på bådtur forskellige steder i fjorden. Der bare både blevet nedlagt et rensdyr og fiske torsk og 29 stk. fjeldørreder. Alt var blevet pakket i frysekasser og sendt med skib til Dk, 138 kg i alt!! Hyggelig flok og filmen var faktisk meget god!
Vores aftner i den nye lejlighed er bla. gået med at nyde de fantastiske solnedgange og Nuuk.
Lørdagen blev brugt til indkøb i Nuuk, det er ikke alt vi kan købe lokalt, selvom der er et stort udvalg. Vi havde også inviteret gæster om aftenen til G&T og chips, så der skulle købes lidt ind til den tonic der skulle laves. Vi brugte også det dejligt vejr til at gå lidt rundt i byen og få en kop kaffe på Cafeen ved den gamle kolonihavn, her med Selfie!
og en gåtur på den nye trappe/gangbro fra Koloni havnen og langs kysten.
Aftenen blev nydt i selskab med G&T og E&H (Eigil og Hanne)