Tirsdag d. 6. marts 2019
Vågnede kl 6:00 Dansk tid – lidt for tidligt, så jeg måtte læse lidt og af et par omgang forsøge at falde i søvn, hvilket også lykkes en times tid før jeg skulle op. Da jeg var nede og handle i går, havde jeg taget tid på hvor lang tid det tager at gå fra Busstoppet og hjem. Den bus jeg havde udset mig, rute 1, gik kl 7:13, så jeg skulle bare gå hjemmefra 10 min før. En kop kaffe, havde ikke fået købt noget til morgenmad, men Eigil havde også arrangeret fælles morgenmad med afdelingen.
Lejligheden er udstyret med det der skal til, møbler, køkkenudstyr, vaskemaskine, strygebræt osv. Det der mangler er f.eks Håndsæbe, opvaskemiddel, rengøringsmiddel, kun en rulle toiletpapir. Så der skulle handles i løbet af dagen. Bussen kom til tiden, der kom faktisk busser med ca. 4 min mellemrum, både rute 1, 1x og 3, som alle stopper lige uden for døren til kontoret., ca. 20 min, selvom jeg tog 1X som skulle være mere direkte, stoppede den ved alle stoppesteder. Man betaler kontant ved chaufføren, 16 kr. pr billet, hvis man ikke har klippe- eller mdr. kort. Vel ankommet til kontoret kunne jeg sætte lidt kaffe over og få logge på PCen. Dagen var afsat til div., intro møder og internt og fælles styregruppemøde i ERP projektet. Fik også hilst på de medarbejdere som ikke var ude og rejse og fik intro til hver af dem og de til mig.
Alle steder jeg kom rundt var alle meget venlige, man bliver taget godt i mod og bud hjertelig velkommen. Omkring 17:30 fangede jeg en bus hjemad. Da jeg stod af bussen, blæste der en kold vind (er nok ikke helt klimatiseret endnu) så inden der skulle handles, måtte jeg hjem og havde noget mere tøj på. Desværre var klokken for mange til at jeg kunne Skype med Janne, så det blev til en SMS og en mail! Hjemme i varmen orkede jeg ikke at gå ud igen, så endnu en Knoor pakke blev åbne, risret med skinke!! Havde glemt at der skulle fars i den ret! Det smagte nu udmærket. Men det blev så ikke til noget indkøb i dag, i morgen skal det lykkes, da der ikke er flere rene gryder, så opvaskemiddel er et must. Igen en kamp med at holde sig vågen længe nok, holdet dog ud til kl 22, inden sengen hoppede på rygge af mig.