Lidt over 3 år i Grønland er slut……
Nu er der andre eventyr der venter og en usikker fremtid som student.
Jeg har beskæftiget mig med ledelse i mange år med fuld tryk på i arbejdslivet, mange timer og udfordringer der skulle løses. I hospitalsvæsenet blev det til sidste en kamp for at huske hvilke sparerunde vi var i gang med foruden selvfølgelig mange spændende projekter og gode medarbejdere. Grønland blev mødet med en ny kultur, opbygningen af en nye organisation og helt andre udfordringer end i DK. Alt sammen givende både faglig som privat, meeeen efter lidt over 3 år i direktør stillingen, hvor ca halvdelen af tiden var corona ramt, og de begrænsninger det gav, syntes jeg at tiden var inden til helt nye input.
Det har kørt i tankerne siden slutningen af 2021, hvordan jeg kunne få det ønske til at gå i opfyldelse og ved snakke med venner og familie groede tanken om en uddannelse som også kunne give en praktisk vinkel på teorien, hvilket så blev til en ide om at blive friluftsvejleder. En søgning på internettet viste der var forskellige uddannelsessteder rundt i landet. Det oplagte valg var VIA i Viborg og en god snak med lederen af uddannelsen gjorde det endelige udslag. Så i gang med at ansøge op til nytår 2021.
Da min sidste uddannelse er helt tilbage i 1988, som maskintekniker, skulle der en del detektiv arbejde i gang format finde mit eksamensbevis. En henvendelse til teknisk skole grav blot resultat `vi opbevarer ikke så gamle beviser, du skal have fat i rigsarkivet…` så jeg måtte en tur i mine egne arkiver, som er pakket ned i kasser efter flytningen til Grønland og opmagasinere, efter flere forsøg lykkes det og ansøgningen kunne sendes afsted.
Samtidigt tog jeg også beslutningen om at uddannelsen skulle presses ned til et år. Friluftsvejlederuddannelsen er en deltidsuddannelse, typisk tages den som en efteruddannelse for folk der er i arbejde. Men da jeg selv skal finansiere uddannelsen, skulle det pressen ned i tid. Betyder så at jeg skal have tage lidt kajak og kano certifikater inden jeg kan starte da jeg tager de discipliner på år 2 og skal lige `opgraderes` inden starten.
Det er da heller uden lidt sommerfugle i maven, at træde ud af arbejdsmarkedet i min alder, selvom den kun er 55 år, så kan det blive en udfordring at hoppe ind på markedet igen, hvis det skulle blive et ønske/nødvendighed..
Efter jeg blev officielt optaget på uddannelsen og har sagt mit arbejde op og meldt det ud, har jeg fået vildt mange, vildt positive meldinger fra alle mulige folk, både fremmede som fra folk som står mig nær og hvis mening betyder noget for mig.
Det har været overvældende og rørende.
Har ikke mødt andet end positiv respons også selvom jeg har indført en vis usikkerhed i flere mennesker liv, specielt dem der skal have ny chef og dem som jeg har haft et tæt samarbejde med.
På det personlige plan har det været svært at skulle sige farvel (på gensyn) til de nære venner jeg har fået i Grønland. Indrømmet så har der mere end en gang været lidt fugt i øjenkrogen.
De store oplevelser jeg har haft i den grønlandske natur har helt sikkert haft en betydning for valget af uddannelse, så det er også med vemod jeg har sagt farvel og helt sikkert på gensyn til den storslåede natur. Måske kan friluftsvejleder uddannelsen føre til noget mere i den grønlandske natur, fingers cross!
Nu er lejligheden i Nuuk opsagt, den er afleveret og jeg har boet de sidste uger i en vakant lejlighed, sjovt nok i sammen blok som hvor jeg havde vakant lejlighed da jeg flyttede til Nuuk i 2019, så ringen er sluttet på bolig området.
Der er sagt farvel til medarbejder og venner. Slutter dog først i jobbet den 1. september så der vil stadig være opgaver og møder, blot fra DK.
Så nu åbnes der en ny dør til nye eventyr……
Efterskrift. Jeg er kommet bagud med indlæg om de sidste 3 ture i Grønland, blandt andet om være i telt i snestorm….. Så der kommer mere her på siden. Samtidigt er jeg ved at starte en ny blog op om livet som student. Følg med på friluft.damborg.org
