Sommerferie – Del. 2 – Grønland

Torsdag den 1. Juli 2021

Vi ankom fint til lufthavnen og fik afleveret bilen og kom igennem div. Kontroller. Lufthavnen var rimelig tom, den toldfri butik var dog åben så vi kunne købe lidt slik til turen. Vi boarder også til tiden, af en eller anden grund havde vi ikke fået pladser ved siden af hindanden, men vi plejer alligevel at sove det meste af vejen. Vejret var utrolig klart så vi kunne tydeligt se Færøerne, Island og ikke mindst indlandsisen og store gletscher når vi fløj over.

Vi landede i Nuuk til tiden og fik en taxa til lejligheden. Jeg advarede Signe så hun kunne komme ud af lejligheden inden vi kom da vi skulle i karantæne. Vi har dog begge fået første stik, men vi skal stadig i 5 dages karantæne, hvilket betyder at man gerne må gå ture, handle dagligvare iført mundbind (man må ikke handle tøj og andet) og ellers skal holde god afstand til andre. Fornuftigt nok, da alt smitte er kommet fra DK (som jo så også er den eneste forbindelse ind og ud af Grønland) Signe havde fået et værelse på Sømandshjemmet mens vi var i karantæne, da hun også skal arbejde.

Fredag den 2. juli 2021

Sommeren i Grønland havde ikke været den bedste de 3 uger jeg havde være i DK havde det stort set regnet og blæst, så da vi så at vejrudsigten lovede sol de næste par dage, før regn og blæst vender tilbage fik vi hurtigt pakke til 2 dages sejltur. Målet var Ameralik fjorden (Lysefjorden) hvor vi ikke havde været sammen. Båden blev gjort klar og vi fik tanket på vej ud af Malene bugten og så gik det sydover.

Det er jo nogle uger siden jeg sidst var ude og sejle, så i starten tænkte jeg at motoren lød lidt anderledes men slog det hen.. men på et tidspunkt blev det værre og vi blev enige om at vi måtte vende om til Nuuk. For hvis motoren brød sammen inde i fjorden – ville vi være i problemer. Vi sejlede langsomt retur mod Nuuk og da vi var så tæt på at der var mobildækning kontaktede jeg vores båd mekaniker, han var på vej retur til Nuuk efter at havde sat nogle gæster af inde i fjorden, så han ville komme forbi og slæbe os ind i havnen. Han foreslog, at vi skulle tage båden op på hans bådtrailer og tjekke hvad der var galt, mistanken var at det var gearet som var gået i stykker. Han sejlede hans båd på plads og hentede hans mobile værksted og trailer. Vi kunne sejle det sidste stykke ind til slædestedet med vores påhængsmotor til gummibåden. Operation med at få båden op på traileren og kørt over til en plads på havnen hvor vi kunne komme til at skille motor og gear af, gik godt, selv om båden er lidt for stor til traileren. Det var helt klart gearet som var gået i stykker, der var metal i olien og meget slør i trækstangen. Det var ikke noget der kunne laves på stedet, så vi blev enige om at efterlade både på havnen (det var godt nok en del af industrihavnen men da det var weekend gik det nok) Mekanikeren ville lige stramme spillet på traileren, med håndtaget, da den bremse der skulle hold spillet slap og håndtaget drejede rundt med stor kraft og ramte hans venstre underarm 3-4 gange. Et voldsomt slag som gjorde meget ondt, han måtte sidde et godt stykke tid og komme til sig selv. Vi fik ham overbevist om at han skulle på skadestuen og få taget et røntgenbillede. Så da han tog på skadestuen tog vi hjem. Ca. 3 timer senere fik vi beskeden at hans underarm var brækket helt over og den nu stod på min 6 uger i gibs. 🙁 Noget af en krise da han skulle havde brugt den næste uge på at klargøre hans egen båd og familien skulle derefter på 3 ugers ferie i båden.

Lørdag den 3. Juli 2021

Jeg satte div. Opslag på FB og efterlyste et brugt gear til motoren, da det nok var den hurtigste måde at blive sejlende igen. Der kom også ret hurtigt en del henvendelser men alle uden for Nuuk. Vi besluttede, at bruge det gode vejr og ventetiden til en vandretur i fjeldet. Skøn vandretur til toppen over Cirkussøen.

Dog med lidt forhindringer 🙂 Utroligt hvad man skal finde sig i at blive kaldt når man er galant.

Der er stadig mulighed for at gå i sne.

Søndag kom regnen tilbage og skyerne lå lang nede.

Janne brugte den på afslapning og jeg hjalp mekanikeren med at klargøre hans båd, det gik mandag også med det samt vi skulle corona testes for at slippe ud af karantænen. Tirsdag lykkes det at få fat i et brugt gear i god stand, så det fik jeg monteret og søsat båden igen. Tirsdagen gik også med at hjælpe mekanikeren med hans båd. Så onsdag hvor vejret igen artede sig tog vi en lille test sejltur til skibskirkegården, alt virkede efter planen, så vi tog også båden med hjem 😉

Torsdag den 8. Juli 2021

Dagen startede med at vi fik mekanikerens båd i vandet og fik den test sejlet, alt virkede som forventet. Derefter pakkede vi vores egen båd og satte for anden gang kursen mod Ameraliken. Der var lidt bølger på vej ind i fjorden (som altid)

Planen var at sejle helt ind i bunden af fjorden og tage en overnatning på en af de markederne ankerplader der er på søkortet. Vejret var flot, dejligt solskin og kun lidt vind, da vi først var kommet ca. 1/3 del ind i fjorden. Fin sejlads hvor vi også tog os tid til at sejle langsom ind i de små vige og kunne nogle gange bliver lidt overrasket når vi opdaget en godt skjult hytte.

Vi kom nærmere den ankerplads vi havde planlagt at overnatte på. Jeg viste godt at der var en lejrskole der omkring, men have ikke lige forventet at der lå så mangler hytter helt inde i fjorden, flere af dem ret store og en enkelt med vildmarksbad!

Lejrskolen:

Ok – måske er man lidt mærkelig når man syntes dette er overbebygget:

Samtidigt syntes jeg at ankerpladsen ikke var het god samt der lå en jolle og en del fiskegarn o.l. På øen som ankerpladsen lå udenfor. Så en hurtig Skipper beslutning vi sejler retur og ind i den forgrening af fjorden vi var sejlet forbi. Der viste jeg at der lå en god ankerplads, havde været der før, det tog os knap 30 min at nå frem. Vi smed ankeret i den del af den lille bugt hvor der stadig var aftensol.

Aftensolen forsvandt først omkring midnat bag ved fjeldet. Dette foto er tage kl 00:29.

Dejlig dag – skønt endelig at komme på langtur og falde i søvn til klukken af bølgerne

Fredag den 9. juli 2021

Vi sov længe og stod stille og roligt op, desværre var myggene stået op så vi kunne ikke sidde ud og drikke kaffe, derfor besluttede vi os for en formiddags vandretur og så kunne vi tage kaffe og morgenmad når vi sejlede derfra og vi så var tilpas langt fra land til at myggene kunne følge med. Der har været en Nordbo bebyggelse i bugten, der er ikke umiddelbart ruiner men landskabet bære præg af at have været opdyrket, bla. med en lille eng.

Der var sat et par telte op og et lille skur men om var nogle der havde sommer lejr der eller blot forberedelse til rensdyr jagten var ikke til at sige. Tror presenningen over det ene telt var for at holde myg og fluer ude.

Det gik hurtigt opad og det var med at være i bevægelse for at man ikke blev overfaldet af fluer, der var ret store mængder, men udsigten fejlede ikke noget.

Det var varm og der var kun lidt vind, så fluerne samles hurtigt om en hvilket gjorde det lidt træls at vandre, så vi vendte hurtigt om og gik mod båden igen. Ærgerligt for det var et dejligt område. Der var mange rensdyr spor men ingen rensdyr at se.

Vel ombord fik vi hurtigt gummibåden indenbords og ankeret hevet op og så gik det væk fra kysten og fluerne, så kunne få kaffe og morgen mad på agterdækket.

Vi sejlede mod Nuuk for vi havde en aftale om en fællestur med mekanikeren og hans familien, så vi skulle bare lige ind og have tanket både og have et bad før vi skulle afsted igen.

Mekanikeren havde spurgt om vi skulle tage en tur til Qooqqut, det var den første længere sejlads siden han fik båden i vandet i går, så han mente det var rart vi var to både, det skulle nu vise sig at det ikke var deres båd der fik brug for hjælp. 🙁

Vi kom først af sted fra Nuuk kl. 21:00 og havde en fin sejlads ind til Qooqqut.

Da begge både havde fået ankret op, tog vi vores gummibåd og sejlede på besøg til et par hyggelige timer. Vi måtte lige fange lidt is undervejs så det kunne komme i en G&T.

Lørdag den 10. juli 2021

Dagen startede godt den skulle senere udvikles sig lidt træls. Vi vågnede op til flot vejr og efter en god gang morgenmad og ikke mindst kaffe, sejlede vi til land, sammen med mekanikeren og hans to børn, for at gå en lille tur i fjeldet. Skønt område.

Efter endt vandre tur, tog vi lidt frokost og jeg sejlede en trolling fiske tur med mekanikeren i gummibåden, der skulle være fjeldørreder med vi fangede ikke anden end et par torsk som vi ikke gad tage med hjem. Jeg læssede ham af på hans egen båd og da jeg skulle stigeombord på vores egen opdagede jeg der løb olie ud af gearet :-O Desværre var det også hvid olie, hvilket betyder der er vand i olien. ØV-ØV-R.. !! Det var en pakning som ikke var helt god, selvom jeg havde tjekke pakninger inden jeg satte gearet på, men åbenbart ikke godt noNu er det så fint at have en mekaniker med på tur som man kan spørge til råds og hans klare råd var ikke at sejle med et gear hvor der er vand i olien og dermed ikke god smørring. Vi kunne nu forsøge at få nogle til at sejle ud med noget olie og skifte det mens båden lå i vandet eller blive slæbt hjem. Vi ville forsøge det første, først, der er ikke mobil dækning så jeg måtte sende en besked til Signe via Satellit dimsen vi har ombord og Signe gik straks i gang. Hun kunne godt få nogle til at tage olien med ind, der er flere turbåde som sejler ind i den del af fjorden, pga. restauranten som ligger der, men butikkerne som sælger olie var lukket 🙁 Så nu var der kun mulighed tilbage. Vi havde tænkt os at tage hjem lørdag aften, nu vi havde været afsted i flere dage, mens mekanikeren og familien ville blive til søndag. Da vi nu måtte slæbes hjem, så indstillede vi os på at det først blev søndag. Omkring kl 19:30 fik vi et opkald om vi ville med retur til Nuuk nu! Hvilket vi selvfølgelig gerne ville. Mekanikerens kone var blevet syg, så de ville straks sejle hjem og vi kom på slæb.

Vi kunne slæbes med ca. 8 knob så det ville blive en ca. 4 timers tur, så på med kedlen, brygge kaffe og læne sig tilbage og nyde ture. Vi smed trossen ved den lille havn, tæt på lejligheden og sejlede de sidste meter ind og lånte en ledig båd plads. Ikke den bedste afslutning på en ellers god tur. Men solnedgangen fra altanen var fantastisk.

Søndag den 11. juli 2021

Søndagen gik med afslapning og et tur ned til Koloni havnen for at få en god Is-kaffe og kikke lidt Grønlandsmesterskaberne i Kajak. (som desværre måtte aflyses nogle dage senere pga. Corona udbrud i byen)

og selvfølgelig nyde de fantastiske solnedgange..

Mandag den 12. juli 2021

Så skulle der fikses båd.. Startede med at hjælpe til med en anden båd og fik derefter skaffet nye pakninger og olie til gearet. Der har heldigvis helt vindstille og ingen bølger, så jeg kunne tappe den gamle vandfyldte olie af mens båden lå i vandet, ikke nemt når det skal gøres mens man ligger i en gummibåd, men det gik. Jeg var ekstra omhyggelig, så da olien var tappet af og nyt fyldt på, lod jeg motor og gear køre i 10 min, før jeg gentog operationen, så olien blev skiftet 2 gange. Så snart det udført skulle båden selvfølgelig testen med en aftentur ind i Kobbefjorden, alt gik godt og vi besluttede at gå i land og vandre en tur. Signe ville gerne tjekke det shelter der ligger der inden ud. Hun får besøg af en veninde og de vil måske gerne tage en overnatning der.

Desværre trådte Janne over og forstuvede hendes ankel, ikke alvorligt, men nok til at vi afkortede turen.

Tirsdag den 13. juli til torsdag den 16. juli 2021

De sidste dage af ferien gik med afslapning og småture i Nuuk. Janne rejste til Dk den 16. juli, HULK og SNØFT. Ferien gik bare alt for hurtig men vi kunne se tilbage på nogle rigtige gode uger, fyldt med gode oplevelser og gensyn med familien og venner. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *