Søndag den 23. maj 2021
Livet i Nuuk er ikke kun ture og oplevelser der er selvfølgelig, som for næste alle, en dagligdag. Dagligdagen er mest arbejde, den normale arbejdsuger er 40 timer heroppe, men mine uger er som regel på 45-50 timer. Jeg forsøger at holde arbejdet på kontoret og ikke arbejde hjemmefra om aftenen o.l. De sidste uger har der været lidt ekstra tryk på da der er flere projekter hvor flere ting er faldet på plads, f.eks. afslutning af udbud. Så nu er der ansat flere medarbejdere og hyret flere eksterne projektledere og de skal alle have intro og sætter ind i projekter og planer. Samtidigt skal kontoret flytte, der er en større lokale rokade i gang. Så vi skal flytte til nye lokaler, hvilket er godt at vi får nogle bedre faciliteter, men der er en del som også skal koordineres i den forbindelse. I sidste uge have jeg besøg af den nye Finans- og indenrigsminister, som skulle have en intro til afdeling og vores planer. Det var en positiv oplevelse.
Min hverdag er blevet en lille smule anderledes siden Signe ankom, lidt mere koordinering. Signe er faldet godt til og er blevet taget super godt imod på Sømandshjemmet og har i denne weekend været på intro på en af turbådene hvor hun skal sejle med som matros når hun har fri på Sømandshjemmet. Så får hun set endnu mere af Grønland.
Afslutningen på karantænen perioden blev lidt dramatisk, da jeg måtte redde en ung pige, der forsøgt selvmord, ved at hoppe i vandet neden for lejligheden. Heldigvis blev hun reddet, så en god ting kom der ud af at være i karantænen . Jeg har efterfølgende fået et fint brev af Politimesteren.
Vi havde planlagt sejltur her i Pinsen med overnatning, men vinteren er vendt retur med storm og sne 🙁 Så det ville ikke være sikkert at begive sig ud på vandet, derfor er det blevet til Sightseeing med besøg på National Museet og gåtur i de forskellige kvarterer i Nuuk, så Signe kan se dem også. Selvom byen ikke er stor så er det kæmpe forskelle på bydelene.
Vil du selv se mere af Nuuk, så er karantænen for folk der er færdig vaccineret sat ned til 1 dag – så kom frisk!!
Næste uge så står den på 3 dage i Ilulissat hvor jeg skal holde møder med deres chefer for økonomi og familie forvaltninger, det bliver fint at se noget mere af Grønland og få en bedre forståelse af kommunen deroppe.
Hej Ivan
Tillykke med skippereksamen. Min kajakkammerat og jeg skal til Sydgrønland Narsarsuaq, Narsaq og Qaqortoq i perioden 8. Til 22. Juli, så hvis du er i området må du endelig give lyd. Lyder spændende med egen båd.
Vh Arne