Lørdag den 3. april 2021
Påske ugen og 5 fridage i træk.. skønt MEN vejret var ikke helt med på at man havde fri og gerne ville ud i naturen, så det blev til nogle dage indendørs da det var for farligt at gå ud. Det startede allerede tidsdag med vind omkring stærk storm og vindstød af orkanstyrke. Busserne kørte heldigvis stadig så det var muligt at komme på job.
Torsdag gik det så helt ‘galt’ hvor vindstyrken var på orkan niveau, samtidigt var det tøvejr så alt blev overiset, hvilket resulterede i en kortslutning da luftledningerne fra Buksefjordsværket kom i svingninger og rørte hinanden, med det resultat at alt strømmen gik i hele Nuuk kl 17:38 – total mørkelægning. Efter besøget på kraftværket viste jeg nu hvad der gik i gang på værket, de store gamle diesel generatorer skulle starte op. Hvad jeg også viste var at driftschefen var sejlet ud til hans hytte. Det ruske godt i lejligheden og i lygtepælene.
Det var nu ganske hyggeligt, gang i stearinlysene, havde lige hentet en bog ned på Ipad’en så der var læsestof nok. Dørene i lejligheden blev lukket, for at holde på varmen, da der ikke er fjernvarme når der ikke er strøm.
Da sulte begyndte af melde sig, hentede jeg Trangia’en frem, så dagen aftensmad blev pulversuppe og det brød jeg havde bagt om morgenen.
Der er mørkt i Nuuk når alt lys er slukket.
Jeg havde stadig internet forbindelse via mobilen, selvom hastigheden var noget svingende. Omkring kl 21 begynde der at komme opslag på Facebook siden ‘Nuuk borger info’ om at strømme vendte tilbage i forskellige dele af byen.
Her er 30 sek. hvordan skiftet så ud da der kom strøm til kvarteret neden for lejligheden. Der gik endnu en time før strømme kom retur i lejligheden, så ca. 23:45 var der både lys og varme.
Fredag ca. kl 9 gik ‘alarmen’ – besked fra Lars Bo om at Christians båd var ved at kæntre og Christian befandt sig i Tasilaq. Det var Christians båd vi har brugt til at komme på rypejagt i. På med det varme tøj og afsted. Heldigvis havde stormen lagt sig. Da vi ankom til lystbådehavnen var der livlig aktivitet, der var flere både som havde brug for hjælp. Her er Lars Bo på vej mod agterender af båden, vi turde ikke at gå ombord.
Kalechen var blæst i stykker, døren blæst op og gummibåden hang på siden og ikke i stativet bag på båden.
Vi startede med at få gummibåden gjort fri og så skovle vand ud i bunden. Det hjalp hurtigt på stabiliteten så vi kunne komme ombord og få skovlet alt sneen ud samt startet pumpen.
Da vi var færdige kom der en ind på slæb. Hans båd havde ligget ved en bøje lige uden for havnen og det var da i sidste øjeblik han fik den ind og tømt, ikke mange cm. før rælingen var under vand og båden var gået ned.
På vejen hjem kørte vi forbi min båd og her var presenningen blæst af, den var simpel hen revet midt over af blæsten. Så nu skal jeg havde skovlet agterdækket og smidt en ny presenning over, en af de nærmeste dage, inden den næste storm kommer på søndag. Så ingen forår i sigte!
Aftenen sluttet af med en flot solnedgang.