Søndag den 14. marts 2021
Nuuk er en lille by, der er en del aktiviteter man kan gå til og også arrangementer, men nogle gange må man selv arrangere, for at se noget nyt. Hans som er med på Yacht Skippekurset er driftschef ved Nukissiorfiit, som er det grønlandske forsyningsselskab, både for el, vand og varme. Så vi havde spurgt Hans om han kunne give en rundvisning på hovedkraft værket som ligger ved havne. Heldigvis ville han gerne vise det frem, så søndag kl 13:00 skulle vi mødes. Jeg kunne dog lige nå en gang brunch med Morten og hans kæreste på en restaurant downtown inden. Vi var kun 3 fra holdet der mødte op, samt Rune havde tage kone og søn med. Vi startede i kælderen og fik se på rørføringen til kølevand, da man bruger vandet i havnen til køling at de store dieselmotorer.
Alt strøm til Nuuk kommer fra vandkraft værket i Buksefjorden, så kraftværket har i dag kun diesel generatorer til at lave strøm hvis vandkraftværket falder ud, hvilket kun er sket meget få gange siden man gik over til vandkraft. Læs mere om værket i Buksefjorden her: https://da.wikipedia.org/wiki/Buksefjorden_Vandkraftv%C3%A6rk . Buskefjorden står på sommerens besøgsliste. Efter lidt forklaring om den generelle teknik kom vi op til det to ældste diesel motorer.
For en ‘gammel’ maskinmand som mig er det er dejligt syn.
Fantastisk dansk langtidsholdbar motorteknik. De to motorer startes en gang pr. mdr. og står altid klar til at blive startet hvis der sker udfald, derfor er der også varmt i maskinhallen, ca. 28 grader, alt alt det metal har en god start temperatur. Selve kraftværket har deres egen mindre diesel generator, som skal sikre alle systemer på selve værket.
Kraftværket er også et af flere fjernvarmeværker som alle benytter strømmen fra vandkraftværket. Den del af værket var forholdsvis kedelig at kikke på, blot en blå kasse med store strømkabler og vandrør ind. Det er simpelthen to elektroner i en vandbeholder, som varmer vandet op. Lidt ala en elkedel, hvor elektroden er i et lukket kammer med noget specielt vand hvor man kan styre ledningsevne.
Vi forsatte ind til den nyeste diesel generator, V18 motor!!, som er lidt mere moderne i opbygningen og dermed lettere at servicere.
Sidste del af rundvisning var kontrolrummet hvor hele el- og fjernvarme nettet i Nuuk, helt fra Buksefjorden, overvåges og styres.
Fed tur for teknik nørder!!