Onsdag den 21. september 2020
Så ramte hverdagen……… Det der ferie er bare et ‘træls’ afbræk’ i ens arbejde 😉 Første opgave da jeg kom til lejligheden var at se hvordan alle mine planter (2 stk.) havde det efter de ikke havde fået vand i 3 uger – resultatet var at kun en havde overlevet. Avocado stenen vi havde plantet for en del uger siden, skulle bare have lidt vand, så rettede den sig igen.
Men chili’en havde ikke overlevet 🙁 men jeg har bunker af frø – det er vist bare ikke den rette tid på året at plante chili.
Onsdag den 9. sep. var det alm. arbejdsdag, mødte som sædvanligt kl. 07:25, så kan jeg få svaret på mails fra leverandøre i Dk, så de har resten af dagen til evt. kommer videre med opgaver o.l. Jeg havde dagligt tjekket mail under ferie, de røde mails, så der lå en pænt stor bunke der skulle arbejdes igennem. Ved 8 tiden mødte medarbejdere ind, som lige skulle hilses på. Det er dog ikke så mange på kontoret, da mange af dem er i Aasiaat for at idriftsætte kommunen (hedder Qeqertalik) på ERP systemet. Konverteringen fra det gamle økonomisystem skulle officielt starte den 10. september men alle slutbrugerne skulle først undervises. Så der havde været ‘lystig’ rejseaktivitet den sidste uge tid, de fleste bruger var dog i Aasiaat men ca. 20 stk. var i en mindre by hvor to af medarbejdere skulle sejle ud for at undervise. Turen ud gik godt – men da de så skulle retur viste det Grønlandske vejr at det altid skal tages med i betragtning. Der var stærk blæst og de kom for sent til flyet fra Aasiaat til Nuuk og der var ikke flere hotelværelser i byen så de blev sejlet videre til Illusiat, hvor de så fik at vide at der ikke var plads på et fly før ugen efter!! Heldigvis blev der indsat ekstra fly så de var hjemme i Nuuk til weekenden.
Samtidigt er der fuld gang i forberedelserne til vores nyeste projekt, implementering af et nyt It system til sagsbehandling inden for det sociale område, med specielt fokus på børn og unge. Et MEGET vigtigt projekt for Grønland!! Der skal lige jongeleres mellem de praktiske ting og det politiske, meeeen jeg syntes det går godt fremad.
Fritiden, den der er tilbage, blev brugt til at få skiftet propellen på båden, som jeg ramte en sten med, lige før jeg tog til Dk. Jeg satte den reserve skrue der var i båden, men den var ikke i samme størrelse som den der sad på.
Men som en test satte vi den på og sejlede en test tur – Not good – den havde ikke den rigtigt stigning og der var ingen fremdrift i båden. Så jeg måtte have fat i bådmekanikeren og han havde en på lager som jeg kunne låne. Så skal jeg da ellers love for at der kom fart i båden. 🙂 Det blev til en god tur rundt om Hundeøen.
Det blev også til en længere sejltur i weekenden til NORDAFAR igen. Det kommer der et andet opslag om.
Jeg har dog være lidt ‘handicappet’ siden jeg kom retur fra Dk, I Dk havde jeg et par ‘anfald’ af migræne, noget jeg aldrig hat haft før, men jeg slog det hen med at det var mangel på den friske luft i Grønland. Desværre forsatte det, så jeg måtte have fat i Hospitalet, da jeg mistænkte mit blodtryk for at være synderen. Der findes ikke praktiserende læger i Grønland, alt sker via hospitaler her i Nuuk og andre steder via hospitaler og sundhedscentre men alle drevet fra Hospitalet her i Nuuk. Jeg fik udleveret et blodtryks apparat og skulle tage blodtrykket i 3 dage. Første målinger gik ikke godt, blodtrykket var så højt, at apparatet ikke kunne måle det :-O Jeg satte min dosis af medicin op og dagen efter kunne jeg nu måle blodtrykket, men det er stadig alt alt for højt. Jeg meldte målingerne ind for 3 dage og blev ringet op morgenen efter og fik en aftale om at skulle til en række tests. Hvilket skete i dag, så nu venter jeg bare på svar.
Er kommet tilbage til de flotte røde og blå solnedgange over Nuuk.