Fredag den 12. juni 2020
Hjemrejse mod Nuuk. Vores helikopter tur fra Qarqortoq til Nasarsuaq var blevet fremrykket fra 8:45 til 7:45 og man skulle være i heliporten 1 time før!! Der kan ikke lande alm. fly i Qarqortoq, men som en del af den store nationale plan for nye lufthavne så er de ved at anlægge en lidt uden for byen, den står færdig om 3-4 år. Vejen derud er ved at blive bygget. Vi var der 6:45 sharp, hotellet har en lille bus der fragter gæster op til heliporten, ikke at det umiddelbart er nødvendig da der kun er ca. 500 meter, men nu hvor de kørte vejen alligevel kunne vil ligeså godt tage med. Vi fik tjekket bagagen ind og fik en lille billet og besked om at være der 20 min. før afgang. Der var nu ingen steder at gå hen så vi blev i den lille ventesal. Vi kunne se at de trak helekopterne ud af hangaren og begyndte at varme den op. Hans Jørgen sagde vi skulle stille os klar så vi kunne komme ud som de første for at få en god plads og så snart vi fik lov at gå ud til helikopteren skynde vi os hen for af få pladserne på siden af helikopteren.
Det gik stærkt med at få alle 8 passagerer ombord og der var ingen sikkerheds instruktion 😉 så vi kom hurtig i luften.
Fed fornemmelse, at lette på den måde og flyve sidelæns væk fra byen. Syntes dog vi var lidt tæt på klipperne.
Alle havde fået udleveret ørepropper hvilket også var nødvendigt.
Oppe fra kunne man virkelig se gårdene med fåreavl og hvor der er græsgange.
Efter ca. 30 min flyvetid lagde vi an til landing i Narsarsuaq lufthavn. Vi sad på de 2 pladser til højre for lufthavnsmedarbejdere.
Her er ruten vi fløj. Super god oplevelse af flyve med helikopter.
Vi fik hurtigt vores bagage og kunne gå lige over og få det tjekket ind til næste fly, som dog først afgik kl 14 så vi havde rigelig tid til at udforske området. Hans Jørgen foreslog at vi tog en lille vandretur ud til blomsterdalen, forbi hospitalsdalen. Vejret var fint så hvorfor ikke.
Kulturministeriet har denne beskrivelse af Hospitalsdalen
Lufthavnen i Narsarsuaq blev anlagt af amerikanerne under Anden Verdenskrig under navnet Bluie West 1. Udover selve lufthavnen anlagdes i en tilstødende dal et hospital med 250 senge, ligesom der i terrænet findes skydestillinger, radiomaster mv. Besejlingen af Narsarsuaq er noget nemmere end Kangerlussuaq og amerikanerne gjorde den derfor til hovedbase for de amerikanske aktiviteter i Grønland under Anden Verdenskrig. Under 2. verdenskrig var omkring 4.000 amerikanere beskæftiget med at holde basen i drift og det anslås at omkring 10.000 fly landede her undervejs mellem Europa og USA.
Opblomstring under Koreakrigen
Under Koreakrigen fra 1951 – 54 oplevede Narsarsuaq en opblomstring, hvor store dele af basen blev renoveret. Amerikanerne forlod Narsarsuaq i 1958, men det tragiske forlis af Hans Hedtoft i 1959 fik de danske myndigheder til samme år at genåbne lufthavnen som hjemsted for den flybårne isrekognoscering.
Hospitalet
Hospitalet er i dag jævnet med jorden, og kun den stenbyggede åbne kamin og skorsten står i dag tilbage som en obelisk på den flade slette. Der knytter sig en del vandrehistorier til hospitalet i Narsarsuaq. Det afsides liggende hospital skulle have været et bekvemt behandlingssted for de patienter der var så slemt tilredt, at de ikke tålte den amerikanske offentligheds opmærksomhed. Lignende vandrehistorier kendes imidlertid fra sydøstasiatiske hospitaler under Vietnamkrigen, og udsagnet har aldrig kunne bekræftes, men er tværtimod blevet afkræftet af flere amerikanere der har opholdt sig på Narsarsuaq.
Hospitalsdalen var i perioder afspærret af bevæbnede vagter, hvilket kan have givet næring til historierne. Foranstaltningen skulle ifølge kilder være blevet indført for at standse luftbasens amerikanske soldater, der var stærkt draget mod hospitalets sygeplejersker.
Flot landskab at vandre rundt i. Hans Jørgen havde været i området mange gange som barn, da de fleste sommerlejre med skolen var gået ind til dette område. Han kunne mange gode historier fra hele området.
Der var en del vand, så vi måtte gå små omveje uden for stierne men efter ca. 1 times vandretur kom vi til blomsterdalen. Der var nu ikke så mange blomster hele dalen bliver brugt af de lokale fåreavler til græs.
Elven som løber igennem dalen kommer direkte fra indlandisen. Hvis vi havde forsat ca. 1 timer mere var vi kommet frem til indlandsisen.
Men vi skulle være tilbage i lufthavnen seneste kl 13, så vi begyndte turen tilbage. Det tog os lidt over en time at komme tilbage, vi måtte også lige tjekke hvad der var i en af de store haller, som også er noget Amerikanerne har bygget i forbindelse med at de anlagte lufthaven. De lokale og lufthavnen bruger , åbenbart, hallen til opbevaring af både, brandbiler, flyvinger o.l.
Vi var tilbage i lufthavnen i god tid, så vi også nåede lidt frokost inden afgang. Her er ruten vi vandrede:
Sidste blik på Nasarsuaq fra flyet.
Vi landede i Nuuk uden problemer, efter nogle gode og lærerige dage, både fagligt og som ‘turist’ i Sydgrønland.
