Mandag den 1. juni 2020
Så blev det Pinse, 3 dage fri i streg. Desværre var vejret ikke det bedste, regn og blæst så lørdag og søndag blev bare til afslapning, rengøring o.l. Mandag klarede det lidt op og vinden lagde sig, så nu skulle det være ind i fjorden for at se hvaler. Der skulle være en del, så det må da kunne lykkes. Vi lod Hans blive hjemme, men tog med så vi kunne spise aftenmad et sted i fjorden. Der var lidt bølger da vi sejlede ud men så snart vi kom ind i fjoden var vandt helt fladt.
Der er par steder hvor der sidste år næste altid var hvaler, så vi lå stille et par steder for at holde øje, men desværre ingen hvaler. Vi endte inde ved Qooqqut, hvor der ligger en lille restaurant. Vi valgte dog at tage en kop kaffe og lade både drive lidt rundt mens vi kikkede efter hvaler. Da der er ca. 30 min ikke var dukket nogle op besluttede vi at sejle retur mod Nuuk og finde en lille vig hvor vi kunne gå i land og grille.
Da vi kom tilbage til det første sted hvor vi havde gjort hold for at kikke efter hvaler var der gevinst. En tydelig ryg og hale fra en pukkelhval og den høje lyd af blåst. Det er svært at få gode billeder med en mobil telefon, man skal bare opleve det.
Man skal også holde sig i behørig afstand for ikke at stresse hvalen og slukket ekkoloddet. Jo forsigtigere man er jo længere tid er hvalen i overflade. Hvalen dykkede et par gange kom op og lå lidt i overflade og pludselig begyndte den at rulle rundt og slå finnerne ned i vandet med høje klask.
Fantastisk oplevelse… da hvalen havde underholdt nogle minutter dykkede den og kom og af vandet meget langt fra både så vi besluttede at sejle ind i nærmeste vig og lave aftensmad.
Vigen var kun ca. 20 min sejlads væk, vi havde der inde før men var dog ikke gået i land. Der er dybt ind i vigen over 100 meter og tæt på land ca. 50 meter, så vi måtte sejle helt tæt på for at ankerkæde kunne når. Da ankret havde fast i bunden kunne vi hoppe i gummibåden og sejle til til land.
Vi havde lagt til land hvor der var et lille vandfald.
Vi vandrede lidt rundt i området og nød stilheden og naturen.
Vi fandt et godt sted og fik gang i grillen.
Aftensmaden var af den simple slags, pølser og kartoffelsalat men udsigten var rent gourmet for øjet.
Vejrudsigten lovede at det ville blæse op hen under aften, så vi skulle gerne være retur i Nuuk inden kl 19 og klokken 18:15 sejlede vi ud af vigen.
På vej ind, samme sted hvor vi så hvalen, var der nu 4 hvaler som viste haler.
Det tog lidt tid at se hvaler, så tiden gik og det begyndte at blæse op, så turen ind til Nuuk blev med meter højre bølger, så det gyngende noget og vi måtte sætte farten en del ned. Båden klarer det rigtigt fint det var ikke utrygt eller ubehageligt på noget tidspunkt. Vi kom godt ind i havnen og fik næsten lagt til, båden lagde sig dog lidt på siden ind mod broen, pga. blæsten, men ikke noget kritisk der var masser af plads.