Lille søndags sejltur

Søndag den 26. august 2019

Var lidt øm i benene da jeg stod på. Dagen skule bruges på lidt pakning og huslige gøremål. Omkring kl. 12 kom en SMS fra Eigil om vi skulle sejle ud og tjekke den lille hytte som vi startede ud fra i går på vandreturen. Det kunne jeg jo ikke sige nej til. Kl 14 skulle vi mødes på havnen. Eigil var lidt forsinket, men så havde jeg tid til at tage et par fotos af min nye båd, dvs. det er Eigil’s men vi er enige om at jeg skal købe den.

God båd at starte ud med og jeg kender den rigtig godt da jeg har sejlet rigtig rigtig meget med den.

På vej ud af havnen kunne vi kikke på de to krydstogt skibe som besøgte Nuuk i dag.

Sejlturen tager kun omkring 40 min, så kunne vi smide ankret i den lille bugt neden for hytten. Hytten var snescooterklubbens, den er til fri afbenyttelse indeholde 4 køjer. Rigtig fin.. fik jeg taget nogle fotos? Næ det glemte jeg, så jeg må vende tilbage på senere tidspunkt. Måske som en del af en vandre tur.

På traveturen i går havde vi lagt mærke til at der var rigtigt mange blåbær i området, hvilket Eigil havde fortalt hans kone, så hun havde bestilt en pose og der var nok at gå i gang med at plukke.

Efter en times tid var begge vores post godt fyldte, det begynde også at blæse op så det var på tide at sejle retur til Nuuk. Inden kunne vi dog nå at dele en øl, som jeg havde fået af min svoger Per. Rigtig god øl!!

Jeg sejlede os retur til Nuuk, der var kommet mere vind og lidt bølger men ikke noget som betød det store.

Dagens tur.

https://www.relive.cc/view/rt10007798173

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *