Besøg fra DK

Tirsdag den 16 juli 2019

Wuuuu – besøg fra Dk. Vores ‘gamle’ venner, Steen og Lene. Steen og jeg har gået i folkeskole samme og har været venner siden. Hvor meget vi har set hinanden gennem året har svinget meget alt efter hvor vi har været i vores liv, men de seneste år er det blevet mere og mere! SKØNT! Vi hygger os altid når vi alle 4 er sammen, altid afslappet stemning. Lene og Steen lande i Nuuk 00:15 tirsdag. Jeg tog cyklen ud til Lufthavnen for at tage imod dem, det er en dræber bakke op til lufthavnen, men det gik hurtig med at komme hjem. Selv om det var sent at tage ud til lufthavnen var det stadig lyst. kl 23:08 hang solen her

Med fint rød lys på Store Malene

Dejligt at se dem igen og så i Nuuk! De næste par dage gik med at de var turister mens jeg var på arbejde og så mødes vi om eftermiddagen, gik ud og spise eller lavede mad hjemme i lejligheden. Fik torsdag dette flotte syn af nogle helt specielle skyer.

Fredag den 19. juli 2019

Eigil fra job var så flik at han ville låne båden ud fredag aften. Vi skulle bare være to der kunne sejle båden og her meldte Erik sig frivillig. Kl 17:30 var det afgang fra Bro 4. Vi sejlede forbi Nuuk, så de kunne se byen fra vandsiden. Vi sejlede en lille time ind i fjorden, hvor vi skulle forsøge at fiske lidt aftensmad. Der var ikke mange fisk på ekko loddet men vi prøvede alligevel. 15 min senere havde vi 5 fisk i båden plus 2 der hoppede af og en lille vi satte ud igen.

Vi tog en lille omvej så vi kunne kikke på små isbjerge.

og tog ind i bugten ved Sermitsiaq (Saddelø) hvor vi lå og drev mens vi fik varmen! Da jeg fyldte 50 år fejrede vi dagen sammen med Lene og Steen i Lønstrup i den weekend fik jeg denne kurv

og hvad var der i kurven… blandt anden en flaske rom, En Olivers Exquisito årgang 1985 nr. 335 ud af 1500!! Den havde jeg taget med til Grønland, netop for dette besøg. Så ude i den fantastiske Grønlandske natur i en båd smagte vi på denne super rom!!

LYKKE

Skøn sejltur – vi var i havn omkring kl 22, lidt sent til at lave vores fisk om til aftensmad, så vi besluttede at aftensmaden ville være Chips, Peanuts og vin!! Hyggelig afslutning på en dejlig sejltur.

Lørdag den 20 juli 2019

Vandre dag.. men inden det skulle gårsdagens fangst klargøres til aftensmad.

Kl. 11 mødes vi ved den lokale Pisiffik hvor vi købte lidt proviant inden det gik mod Cirkus søen og rundt om Lille Marlene. Vi havde en fantastisk tur, vejret var perfekt, høj solskin næsten ingen vind. Billederne taler for sig selv.


Vi gik næsten hele vejen rundt, da det var meget varmt tog vi en taxa fra Lufthaven retur til lejligheden hvor den stod på torsk og grønsager i ovn! God afslutning på en skøn vandretur i Nuuk back Contry

https://www.relive.cc/view/rt10006680538

Søndag og mandag gik med hygge gå ture i Nuuk og besøg på Den danske Ambassade.

Mandag aften tog vi afsked i lufthaven efter en dejlig uge. Det var så fantastisk at have besøg af Lene og Steen og jeg har en mistanke om at de vender tilbage, næste år!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *