Søndag den 16. juni 2019
Jeg havde længe gerne ville vander rundt i fjeldet lige bag ved Nuuk, men enten har været været til sejltur eller også til at være indendørs. Men søndag viste sig fra sin bedste side, så den nye rygsæk blev pakket og afsted op i fjeldet. Målet ligger lige bagved de grønne bygninger, naturen er tæt på her i storbyen Nuuk.
Første stop op mod Cirkus søen, hvor Nuuk får sit drikkevand fra var dette lille vandfald som er overløbet fra søen.
I princippet kunne man bare stoppe her og nye vandet og solen, men det var jo ikke målet med dagen. Så videre op at fjeldet. Lidt længere oppe endnu et fint vandfald.
Videre op ad, først stop var ovenfor Cirkus søen, der er en sti markeret med grønne pletter, ikke mange, men man kan tydelig se stien. Ved søen var der en del myg, så myggesparyen måtte i brug. Der var så varmt at jeg kun vandrede i t-shirt. Det var rimeligt stejlt at komme op ovenfor søen, men det blev belønnet med en flot udsigt og endnu et vandfald.
Lidt længere inde i landet ligger der to små søer, helt klart vand og fjeldet spejler sig. Smukt!!
Her ved søen går den afmærkede rute mod venstre og er en del af ruten rundt om Lille Malene som en en yndet vandretur for indbyggerne og turisterne i Nuuk, ca. 7 km lang. Mit mål var dog at gå mod højre og op af den ‘lave’ del af Store Malene. Det var lidt af en zig-zag kurs for at komme rundt mellem store sten og mindre vandløb også begyndte det at gå opad. Jeg har en APP som viser vandreruter i Nuuk området. Her gik jeg efter den afmærkede rute til toppen af Store Malene. Så hvis jeg skulle komme i problemer af den ene ellers anden grund, så ville jeg være tæt på en rute der benyttes meget. Når man nu er fra DK så virker det nok lidt åndsvagt, men der er flere som er kommer alvorligt til skade og nogle enkelte er døde bare disse få km fra Nuuk centrum, så man skal tænke sig om og være meget forsigtig. Man får hurtigt en natur belønning.
Jeg forsatte opad, stadig forsigt, flere steder måtte jeg gå en mindre omvej for ikke at krydse sne! Et godt stykke oppe fandt jeg et fladt område med en lille smeltevands bæk. Her skulle der laves kaffe og spises kiks. Jeg havde ikke medbragt termokande, men min Kelly Kettle (som jeg fik at min unger til jul) men aldrig fået den brugt. Den er lettere en termokanden og vand er der nok af. Jeg havde medbragt nogle optændingsblokke og selvfølgelig tændstikker. Så vand fra bækken, 6 blokke, så var der kogende vand på mindre en 5 min. Hold da op den er effektiv.
Og udsigten……………………….. bedøm selv
GPSen sagde at jeg havde vanderet knap 6 km så det var på tide at tage retning af hjemmet. Jeg skulle lidt højere op for at kunne komme ned af. Så lidt klatring måtte der til, før jeg kunne se en ruten ned mod Cirkussøen. Det gik forsigtigt ned af, ikke noget med at snuble for så var der laaangt ned.
Sådan ser det ud når man er næste nede! Nede ved den lille sø var der dette fine sted med masser af klart vand der løb ud i søen.
Nu var der bare den sidste del ned til Cirkussøen og inden længe var der bare de sidste par km hjem.
Dagens rute:
I flg. min Ipone blev det til lidt motion! Det går lidt mere opad her end ved Himmelbjerget!
Hejsa.
Hvad er det for en app du bruger til vandreruter i Nuuk?
Mvh Rikke
Hej Rikke
Beklager svartiden….. Tjekke ikke lige min hjemmeside så tit… Jeg bruger den app der hedder Relive.
Mvh Ivan