Lørdag d. 27 april 2018
Hvor er vi heldige!! Vejret er perfekt og Eigil inviterer endnu engang på sejltur. Denne gang uden Hanne som er taget retur til DK om formiddagen. Vi er ved at være gode matroser, så det går hurtigt med at komme ombord og få kastet fortøjningerne. Vi skal lige forbi tanken og fylde op inden vi sejler afsted. Efter endt tankning, (uha det er billigt en liter benzin koster 5,10 kr. diesel næste det samme) stævner vi ud af havnen og Eigil overlader styringen til mig. Stort! Målet i dag er Præstefjorden, syd for Nuuk, mindre end en times sejlads. Man bliver igen overvældet over naturen, havet, fjeldene, den rene luft og hvor få både man møder!
Velankommet til bunden af Præstefjorden, blev ankeret kastet også skulle der øves landgang via gummibåd. Det gik godt at komme fra båden ned i gummibåden og så var det bare at padle i ægte kano stil ind til bredden og gøre landgang. Vi gik en runde blandt de små hytter og lidt langs elven og op til lejrskolen som ligger på et plateau. Det skulle være bygget som lejr for de folk der byggede vandkraftværket i Buksefjorden som ligger lige bagved den nærmeste fjeld.
At gå rundt blandt de små hytter er rent #Cabinporn, der er helt nye moderne sommerhuse og gamle fangst hytter, alt indrammet af den fantastiske natur.
Efter en dejlig gå tur i området, var det tid til at padle retur til båden til lige kaffe og kage! Fantastisk sted at nye kaffen!
Lidt fra turen hjem mod Nuuk.
Vi forsøge at fiske lidt forskellige steder, men det blev kun til en enkelt torsk som Eigil fik på krogen. Han var så venlig at forære os den så vi kunne øve os i filetering. Hvilket faktisk gik meget godt, der blev to fine filer ud af den, som vi panerede og stegte til frokost, dagen efter.