Mandag 1. april
Mandagen gik med div. intro møder samt jeg er begyndt at arbejde mig ind på forskellige andre andre applikationer som måske skal ind under Fælles Offentlig It. Godt at være forberedt på hvad der kan ramme.
Tirsdag d. 2 april 2019
Tøvejr – så det vil noget – og snevejr – vejret skifter hele tiden. Dagen var afsat til Kick-Off for hele afdelingen, hvor vi skulle kikke fremad på 2019. Vi afholdt det på Hotel Hans Egede, meget fint sted. Det var en god dag, som også viste, at afdelingen ikke rigtigt er arbejdet sammen endnu. Dagen sluttede af med at busserne stoppede med at køre, pga. blæst!! Heldigvis kom Eigil forbi i sammen øjeblik jeg fik SMSen fra busselskabet, i bil, og han ville gerne køre mig hjem. Det virkede nu ikke så voldsomt men busserne er selvfølgelige større.
Onsdag d. 3 april 2019
Det blæste godt om natten, vågnede et par gange ved lyden og blandet med sne, så vinduerne sådan ud om morgenen.
Blæst inde, busserne køre stadig ikke. Heldigvis er de først møder jeg har alligevel Skype møder med leverandører i DK. Lidt over kl 8 kom en SMS med at nu kørte busserne igen, men jeg så nu ikke nogen køre forbi før efter kl 9. Så efter de første Skype møder tog jeg bussen ind på job, vi havde Styregruppen for Løn systemet, hvor det skulle besluttes hvordan planen fremadrettet skal være. Det bliver et system som min afdeling også skal drive.
Torsdag 4. april 2019
Jubilæum – første måned – utrolig der allerede er gået en måned i det Grønlandske og helt utrolig så hurtigt man kan omstille sig til et helt nyt liv, men nye job, bolig og en anden kultur, eller som man siger heroppe det ligner Danmark på overfladen! En overflade som jeg kun lige kar kradset i, så den store forskel har jeg ikke opdaget endnu. Det blev så også i dag at jeg fik hente nogle ting fra containeren. Eigil var så flink at lpne mig hans bil, så jeg kunne komme ud til flyttefirmaet og hente nogle flyttekasser. De havde fundet de tre der var markeret som Vakant, men da jeg formentligt skal blive i lejligheden nogle mdr. endnu så var det rart at få lidt flere ting med ud. Desværre var containeren pakket om så alle flyttekasserne var inderst i containeren, så der skulle flyttes en del møbler for at komme ind til kasserne. Heldigvis var det to unge flyttemænd med så det tog godt fat, de ville også køre kasserne ud til lejligheden, så da cyklerne stod forrest, kunne jeg ligeså godt tage dem med. Fandt 7 kasser som var rare at få med. De to flyttemænd skulle lige sætte en hængelås på containeren så jeg kørte i forvejen ud til lejligheden, der gik nu ikke mange minutter før de også var der. Jeg ville tjekke om man kunne kom ind i kælderen med cyklerne, der var dog over 1 meter sne foran døren, så cyklerne måtte op i lejligheden. Nåede da også lige at ‘smide’ mig på jorden på vej ned til kælderdøren, lige hvor der var klipper og ingen sne, av!! Da flyttemændene var kørte fulgte jeg efter og kørte retur til kontoret. Købte en stor kage, da jeg jo havde jubilæum. Tog tidligt fra job, (16:20) så jeg kunne komme hjem og pakke ud. Dejligt at åbne denne kasse, som også indehold slik, nutella og andet godt.
Fredag 5. april 2019
Weekend!! efter en god og spændende dag på job, deltog i et seminar med de lokale it-virksomheder og Digitaliserings styrelsen omkring PITU, som er en infrastruktur til sikker udveksling af data. Seminaret var for at præsentere PITU og få en drøftelse af hvordan de lokale it virksomheden kunne udnytte PITU til deres kunder. Vi sluttede dagen af, Eigil og jeg, med en besøgt på Den Danske Ambassade aka Daddys. Vi faldt i snak med brygmesteren for Godthåb Bryghus og fik en god snak om ølbrygning. Hyggelig aften!
Lørdag 6. april 2019
Fantastik vejr – foråret er komme (tror jeg nok) Med det er så ‘varmt’ at man ikke behøver halsdisse eller vanter. En hurtig Skype snak med Janne inden hun skulle til frokost ved hendes søster, inden jeg drog down-town for at lave lidt indkøb. Der var et par småting som jeg ikke havde fået med ud af containeren, Römeren og Stempelkanden, så det måtte findes. Ikke mindst fordi jeg havde fået kaffekværnen ud!! Vejret var så flot så jeg legede turist og gik forbi Domkirken og op og hilste på Hans Egede.